Det er søndag, og det er en god en af slagsen. Sofus hoster så man er bange for han skal knække midt over, andre snøfter, men ellers har vi (7-9-13) hverken feber eller andre godter indenfor vesten. Vi har brugt store dele af dagen på legepladser, og en af dem var Trafiklegepladsen i Fælledparken. Her øvede Sofus sig på løbehjul, Elias cyklede rundt mens Johan var skiftevis politi og røvere. Jeg øvede mig i endeligt at mestre den ladcykel vi fik for otte år siden, og som jeg ikke har turdet køre på siden jeg næsten kørte en ny Elias og en ikke helt ny Johan ud over en skrænt. Det gik så godt at jeg var ved at bede Johan filme mig, og det var kun manglende overblik der gjorde at det ikke skete. Men jeg kørte storskydende rundt på monsteret og pralede af hvor god jeg var. Jeg nåede at give alle medlemmer af familien en tur, inden vi skulle hjem. Her tænkte jeg at jeg ville køre Sofus hjem i ladet. Det gjorde jeg så og det gik så fint. Indtil…. Altså indtil jeg uden at kunne forklare hvordan, kørte ned af cykelstien, glemte hvordan man bremser, og endte foran en bus. En rigtig bus. Med Sofus i ladet. Der skete ikke andet end at jeg skreg, bussen bremsede, ingen skældte ud, og Sofus insisterede på aldrig at køre med mig mere. Nu tænker jeg mest på kaffe, vin og chokolade – ikke nødvendigvis i den rækkefølge.
Ikke mere drama til den unge dame! Længe leve kontante unger. Hjemme hos os spørger Mindste Pode altid om jeg egentlig KAN køre bil, når jeg en sjælden gang sidder bag rettet. Og vi har vel alle noget vi er bedre til end andet, tænker jeg….
Åh, Julia for fanden! Hvordan kan man andet end at holde af jeres familie?
Giv den yngste en krammer…og start med rødvinen! 😉
#Paspåjulia #Hunernæstennyitrafikken
Ups! men som man siger: op på cyklen igen!
Uha da, måske du bare skal have en helt almindelig damecykel:-)
De børn må bare lære at cykle selv hurtigst muligt 😉 men altså, godt der ikke skete noget med jer… Kh. Birgitte
Puha… Hjertet op i halsen! Ellers lyder det som en dejlig søndag..
Nej nej nej. Føj for en oplevelse. I øvrigt kan man faktisk godt vælte en christania cykel. Med barn i. Just sayin’ (hilsen cykelidioten over dem alle……..)
Jeg knus- elsker min Sorte Jernhest ladcykel. Men man kan godt vælte.. Hvis man virkelig gøre sig UMAGE! (heldigvis gjorde jeg det uden barn, så varige mén her)
Håber søndagen var fuld af chokolade og rødvin, og mandagen bliver det samme (mest chokolade, sådan primært af hensyn til de social konventioner 😉 )
Sælg hellere den cykel for højest bydende, før der sker mere! Og spis så en masse chokolade til at berolige nerverne ovenpå den forskrækkelse. Godt, at der også er flinke buschauffører, det ikke skælder ud, når man er mest sårbar. Man gør ikke den slags med vilje forstås.
Ladcykler er sindssyge, men man kan lære at mestre dem. Siger hende, der var ved at vælte op til flere gang, da jeg for flere år siden skulle køre vores nyindkøbte skrummel hjem fra Frederiksberg. I dag har jeg heldigvis godt styr på den, but still … Og som andre siger, så kan det faktisk godt lade sig gøre at vælte med dem. Endda uden at gøre sig specielt meget umage. Godt, I alle er ok! God bedring til hosteren 🙂