Paris, Mon Amour og noget om den onde fra De Tre Musketerer

IMG_8389

Der er smukt i Paris. Og her er ikke bare smukt, her er vidunderligt. Jeg er her et par dage på noget der ligner arbejde, men føles som fornøjelse. I godt selskab ovenikøbet. Det føles så luksusramt, at jeg slet ikke forstår det.

Jeg er vild med Paris. Byen kan noget andre byer ikke kan – det er noget med at være himmelstræbende ambitiøs samtidig med at osten smager godt, som sørger for at det jordnære og det flyvske passer perfekt sammen. Paris bliver kaldt for lysets by, og som et funfact har jeg lært, at det ikke kun er fordi der kommer så mange ideer fra Paris, og har gjort det i århundreder, men fordi det var i denne by, der blev indført gadebelysning tidligst. (jaja, etnologi-nørderiet stopper aldrig)

I går nåede vi en tur rundt i parken ved Palais Royale, og det er her billederne er fra. Så smukt, storladent og næsten svært at forstå, at det stammer helt tilbage fra 1600tallet. Det var oprindeligt Kardinal Richelieus bolig (JA! Den onde fra De tre musketerer), men da han døde overtog kronen det. Derfor hedder det så Palais Royale i stedet for Palais Cardinal, som det hed fra begyndelsen. Men de kunne lide guld, stuk og kolonnader, og i dag er der restauranter og butikker i nogle af hjørnerne. Blandt andet nogle vilde vintagebutikker med Chaneljakker til 1000-1500€, hvis pengene sidder løst og du ikke vil bruge ca 100.000 kr på en ny, og meget andet lir. Jeg stak næsen ind i en af butikkerne, men blev så overvåget af personalet, at jeg ikke turde blive der for længe; men hvis du er mere modig end jeg, så kig ind, hvis du kommer forbi en dag.

I dag er der fuldt program, men kameraet er lænket til hoften, så jeg regner bestemt med at knipse billeder her til bloggen undervejs. Hav en dejlig tirsdag derude.

IMG_8380

IMG_8388

IMG_8390

6 kommentarer

  1. Jeg trænger til at komme til Paris! Der er så dejligt. Store boulevarder, små hyggelige stræder, crepes, god mad og vin, Seinen….
    Men foreløbig står den på ny indkørsel og nyt køkken. …. bare man kunne det hele! Suk! 🙂

  2. Dejligt indlæg – Det fryder mit parisiske hjerte at se dine skønne billeder (jeg har boet i Paris i en årrække).
    Det der fryder mig mest er dog, at der findes mindst én anden (måske flere), der kender det dér med at føle sig for overvåget i en butik… Det er dog det værd, hvis man kan komme til at se på vintage Chanel.

  3. Det er faktisk den bedste måde at sige det på, at “Paris kan noget, andre byer ikke kan” – en tættere defination kommer jeg ikke på det, men der er så fortryllende. Storbyræs med beton blandt antikke passager, fremelsket og vildvoksende naturområder, nye og historisk traditioner i vild fushion, skrøbelig ynde og rå banalitet i en.
    Lækre fotos Julia 🙂

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

  4. Kære Anne – det er nu en virkelig lækker beskrivelse, du kommer med der! KH J

    Kære Anna, det er nemlig det værd; og hvor er du heldig. Jeg kan godt “fortryde” at jeg ikke har nået det. At bo i Paris. Måske skal jeg bare sige: Jeg har ikke nået det ENDNU. KH J

    Kære Tina – byen forandrer sig vist aldrig, så der er ingen stress… KH J

    Kære Susanne – nej, det der med ikke at kunne det hele er noget af det mest irriterende, jeg kan komme i tanke om… Men tillykke med alt det gode! kh J

    Kære Jette – jeg ved det! KH J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *