I Paris ligner alting altid sig selv, så uanset hvor længe der går mellem ens besøg, eller om det er første gang man kommer, så ligner Paris, det Paris, man har set i film og på billeder. Menuerne på bistrot-erne forandrer sig heller ikke. Man kan få lækre salater, gode sandwich, vidunderlig kaffe og et glas husets rødvin (so ofte er billigere end kaffen) alle steder, og det er aldrig dårligt. Der er noget evig gyldigt over de flettede stole ved de laminerede borde, og jeg synes aldrig jeg er blevet skuffet over noget på en af disse caféer. Franskmændene kan stadig ikke engelsk, og de gør stadig ikke et forsøg på sådan for alvor at forstå én, og ind i mellem kan man se smerten hen over deres ansigter, når det går op for dem, at her kommer endnu et ukultuveret væsen og forsøger at bestille en kop kaffe. Så sukker de. Og tager et langt drag på den cigaret de heller ikke er holdt op med at ryge, giver efter og kommer med kaffen. Og på mærkeligste vis, gør al denne uforanderlighed, at jeg er nødt til at komme tilbage. Snart. Med masser af tid og kaffetørst.
Så enig… :o))) Derfor er det lidt hårdt at se dine billeder i dette opslag – kan næsten dufte kaffen, og smage den kolde hvidvin ved den næste café… Nyd kaffen for mig ;o)))
Suk! Hvor ser det dejligt ud ! Mine tænder løber i vand ved tanken om en varm croissant. ..
Det er snart et år siden jeg var der med min yngste datter (nu 8). Det var magisk og vi længter begge tilbage. Hun blev imidlertid så overvældet at vi ikke gjorde så mange forskellige ting de tre dage vi var der, det blev nogle gentagelser. Bla. is hos Bertillon – et must!