I mit barndomshjem hang et reproduktion af et Klimt-billede. Min far havde på en eller anden måde monteret en plakat på noget træ, og lakeret det igen og igen, til det var helt blankt. Guldet i billedet skinnede. Klimt malede billedet i 1907-08, har jeg læst mig til. Jeg har også læst mig til at det er hans mest berømte værk og at det er en kommentar til friheden i erotikken. Eller noget. Men Kysset er noget helt særligt – det er fra Østrigs storhedstid, før krigene og før himmelen faldt ned over Europa. Og så er det et af mine helt tidlige barndomsminder: Jeg sidder på gulvet i stuen i barndomshjemmet i Odense og ser op på billedet og prøver at forstå hvordan manden kunne komme ind af brevsprækken, og hvorfor damens sovende hoved lå på gulvet? Jeg tror jeg var 25 før jeg kunne se, hvad billedet forestillede. Og jeg har faktisk stadig svært ved det. I forbindelse med et foredrag, jeg holdt havde en dame skrevet en hilsen til mig. Bag på et “Kysset”. Og i dag sad Elias helt forstenet og kiggede på det. Han forstår det heller ikke, tror jeg.
Jeg ved heller ikke om jeg forstår det, men jeg så originalen på Belvedere museet i Wien for fem år siden. Det er helt fantastisk.
Dine overvejelser som barn – med manden der kommer ind ad brevsprækken – er fuldstændig skønne. Jeg elsker at opleve kunst sammen med børn. På deres egen måde forstår de jo en hel del ting meget bedre end mange voksne. Jeg har slæbt min søn med på kunstmuseer i tide og utide, siden han var helt lille. Efterhånden synes jeg det er kedeligt når han ikke er med.
Sjovt! Det billede hænger i mit køkken og er et af mine absolutte favoritter.
Fra min egen barndom husker jeg, at min bror havde en rigtig firserplakat hængende med en mand og en dame, der kyssede. Sort/hvid og meget ungdomsagtig. Men nederst på plakaten stod der DETERMINATION. Det varede laaaaang tid, før end jeg forstod, at der IKKE stod “Det er min nation” med stavefejl 🙂
Sjovt, sjovt, jeg trak det til en billedkunst eksamen… Jeg synes også det er dejligt, og man kan jo tolke det som man vil…
Det er da en vampyr på billedet;-D
@AB – Selv har jeg et minde om en plakat mine forældre havde med en tekst der hed “DARIO FO ROCK OG RÅ LATTER”, i årtier har jeg set på den, og selv længe efter jeg knækkede læsekoden undrede teksten mig… Senere hørte jeg om en der hed Dario Campeotto, men ROCK OG RÅ LATTER gav ingen mening, da jeg så ham?!?!? Mærkeligt… De første år gik jeg ud fra at der skulle have stået RADIO FOR ROCK OG RÅ LATTER, hvilket overhovedet ikke passede til motivet, men blot rejste bare spørgsmålet lidt ala dit… Kan de ikke se stavefejlen?
I disse google-tider kan man jo bare google Dario Fo, og så finde ud af det. Så heldige var vi ikke som børn;-D
Min veninde i Stockholm havde en superb idé.., at starte et kunstmuséeum – KUN for børn. Der skulle man have lov at skrige, løbe, røre, tolke og pille lige så meget man ville.. Deværre fik de ikke støtte nok.. Synes det er skønt at se på kunst – både med og uden min søn! Har også stærke barndomsminder fra diverse muséum rundt om i Europa, og kan huske at jeg fandt ud af at kvinder godt kan – når jeg så et græsk tempel med seje, kæmpekvinder som lyfte det hele op :-))
Nu kan jeg ikke se andet end den brevsprække…
Jeg har ikke behov for at se hoved, hænder og rum som noget virkeligt – at finde sammenhænge. At se DET – hvad det så end er, er ikke så vigtigt. Kunst er ikke kodesprog. Kunst skal ikke decifreres og afkodes. Kunst er kommunikation, og det her værk taler til mig om kærlighed og store følelser. Stemningen er vigtig. Sammensmeltningen og det gyldne øjeblik. Det er til at forstå og drømme sig hen i på en grå oktober dag.
Jeg købte for over 1 år siden et stort stof-billede ude i Ikea med et Klimt-motiv… Det skal hænge inde på væggen overfor min seng i soveværelset… når jeg engang har fundet en maler der vil male det…så jeg kan ligge og betragte de smukke farver i det semi-abstrakte mønster, som er en naturlig del af hans billeder.. :o)
@Anne – jeg har vist ikke fået introduceret den del af livet godt for Elias endnu… Må hellere komme i gang.
@AB – nej, det er altså sjovt. Ligesom de sangtekster man aldrig forstod…
@A-L – Dét er en god idé – Brandt Klædefabrik i Odense har en særlig udstilling hvert år for børn. Måske skulle vi tage på udflugt?
@HeidiBF – sorry
@Birgitte – Tak for perspektivet! Du har ret….
@PI – hmmm – lyder som en god ide!