Natten har været slem. Sofus er meget hårdt ramt af skoldkopper. Han har ondt, er lille, det kløer, han har feber, han græder, vrider og vender sig, og spørger mig: Mor, når slutter det?
Sofus udvider mit hjerte. Han har skåret sig selv en plads, og lærer os at alt det vi tvang igennen med Elias, kan opgives. Sofus lader sig ikke vride ind i noget – han sover hvor han vil, når han vil og som han vil. Alle vores ideer om, hvordan man bør være forældre, virker ikke med Sofus. Han tysser på mig, når jeg opdrager, griner af mig, når jeg prøver at se alvorlig ud, og aer mig og siger såsåsmoar, hvis jeg sukker opgivende. Han leger som det passer ham, bygger verdener, lege og systemer. Den modstand og den kærlighed han får fra sin storebror suger han til sig, og bliver på alle måder stærkere af den. Han mimer Elias, gør som ham, og gør alligevel sine egne ting. Når jeg spørger ham, hvordan det går, her midt i skoldkopperne siger han: Mor, mig sej. Og jeg ved det passer. Han er sej. Og lille. Og min.
Julia,
Det der er KÆRLIGHED. Så dejligt at læse. Rigtig god bedring til din lille MESTER.
Kærlig hilsen,
Else
Kæreste Else – TAK! KH J
Han er præcis som sin dejlige mor og far ien smuk forening
Kys
Go bedring med ham. Sådan har jeg det med mindstemanden:) Sååå glad for skoldkopper er overstået her. Prinsessepigen havde det forfærdeligt, mindstemanden en anelse mindre forfærdeligt. De havde det med en uges mellemrum:/
Åh, jeg magter det ikke. Tanken om at den lille røde på 3½ og den store fagre på 7½ skal rammes af skoldkopper. Vi er bare aldrig blevet smittede. Vi har godt nok heller ikke opsøgt smitten, for i vores pressede liv, så har vi slet ikke kunnet overskue skoldkopper. Og det kan jeg stadigvæk ikke, og jeg har bare hørt alle skrækhistorierne om, hvor syge ungerne bliver, og at det bliver værre, jo ældre de er!!! Føler med dig Julia. Virkeligt.
kh
ps. Begynder næsten at håbe, at Karl få slæbt de latterlige skoldkopper med hjem snart, nu mens pesten alligevel hærger i børnehaven. Helst i vinterferien!
Samtidig med det er træls for både ham og jer, må i være glade for at han ikke fik dem i Thailand. Selvom det havde forlænget ferien på ubestemt tid:) det må være rarest at være hjemme i kendte omgivelser, end fanget i paradis.
Kissndrive @Christina – TAK og KYS og KOM NU HJEM FRA INDIEN!
Mette – godt I har lagt det bag jer – jeg forstår det simpelthen ikke, jeg synes man hører at det er værre jo større de bliver?
Bitten – KRAM og det er omvendt hos os. Klart værre for Sofus end for Elias.
@Nicole – det kan du tro vi er glade og taknemmelige over!
KH
J
Prinsessepigen var 4 år da hun havde det og mindstemanden 2 år. Hun havde det lidt værre end sin lillebror så måske der er noget om snakken. Jeg havde såååå svært ved de græd men ikke ville krammes fordi det gjorde ondt:(
Hvis du ikke allerede har været på apoteket og købe A-Derma’s vidunder spray, så spring afsted
Ups halvdelen forsvandt.
Men sprayen tager den værste kløe.
Nå kan se du har købt den… God bedring
Årh altså, stakkels lille seje mand! Rigtig god bedring.
Og lige dér, da jeg læste det kærlighedsfyldte indlæg om din søn, piblede tårerne ned af mine kinder. Måske satte du lige ord på følelser jeg kan genkende om min egen søn. Men rørt, det blev jeg. God bedring med den seje dreng.