Altså, nu er det jo ikke fordi jeg har været superflittig herude på det sidste. Og jeg synes ikke jeg skal kede jer med, hvorfor, jeg ikke får skrevet så meget herude. Det handler faktisk i virkeligheden mest om, at jeg er lidt i en slags … konflikt… i mangel af bedre ord. Med mig selv. Fordi jeg savner at skrive herude og jeg summer af titusind ting jeg gerne vil fortælle om. Men jeg kan mærke at bloggen skal ind i en ny fase. For den substans jeg gerne vil holde fast i, kan ikke mere handle om ungerne – i hvert fald ikke alt for meget. Elias er 11,5, og han kan læse. Det samme kan Sofus. Det samme kan deres venner, og det samme kan deres venners forældre og de andre mennesker i deres liv. De historier, mine børn lever med, skal helst være deres egne, og jeg er pinligt bevidst om hvor meget jeg allerede har delt ud af dem. Både I bøgerne Manifest og Sandheder fra en løgner, for slet ikke at tale om Hvor Lagde Jeg Babyen. Det er ikke uden omkostninger at være barn af en mor med kronisk skrivekløe. Så i stedet for at sovse mit liv ind i dem, og deres historier, her på bloggen, som stadig er mit frirum, så dykker jeg nu hovedkulds ned i at fortælle om mit liv. Mine tanker. Det jeg oplever. For… jeg kan faktisk ikke undvære bloggen. Også selvom en dame for nyligt spurgte mig om der var noget at tale om når man er fyldt 40 (ja, er dét ikke vildt?)… Det er der, og hvis der er temaer, I synes jeg mangler, så råber I bare højt, ikke?
Nå, men noget af det jeg har gået og tænkt over her på det seneste er et af mine yndlingsemner, nemlig hverdage…
For det er nemt nok at råbe THANK GOD ITS FRIDAY, men faktisk en helt anden sag at glæde sig over en regnvejrstung mandag, hvor sandalerne er nødt til at blive udskiftet med gummisko. Men her er fem ting:
- Den smukkeste smukke morgenhimmel klokken lidt over seks i morges
- Duften af kaffe fra morgenstunden. Jeg tror ikke noget bliver meget bedre. Det skulle lige være duften af kaffe OG duften af ristet brød… (Også selvom jeg stadig ikke spiser den fristende glutendjævel)
- Latterkramper med min søster
- Regnvejr på en mandag – når man er indendøre
- At jeg snart kan vende min garderobe på hovedet og tage de varmere ting på igen…
Og fyld endelig på – hvad skal der mere på listen?
Jeg havde selv samme snak med mine tre guldklumper for et par måneder siden. Jeg sagde, at jeg ikke håbede nogen lod dem høre for, at deres far blandede sig i debatter. De synes bare det var sjovt, når de engang imellem så, at mit navn dukkede op enten om fredagen i Besserwisserne eller om søndagen i Presselogen. Men vigtigt var det, at få nævnt, at hvis nogen gav dem ‘a hard time’, så skulle de sige det.
Jeg har selv prøvet mobning som barn, og jeg ønsker bestemt ikke, at det samme skulle ske for mine egne børn. Den ældste (datteren) er nu forbi grundskolen, men der er stadig to drenge som er på sidste og næstsidste år – og jeg ved, om nogen, hvor grusomme børn kan være…
Omvendt vil jeg så også sige, at børn ER en vigtig del af os som mennesker, så delinger af små events er jo bare krydderi i livet, og du har jo aldrig skrevet noget – mig bekendt – som udstillede dem på nogen negativ måde. 🙂
Dog stor tommel-op for eftertanken. Det er det, der gør dig til den glimrende forfatter du er, fordi du tænker over tingene. Tak for det, og fortsat god dag herfra.
Et arbejde med kollegaer, som man oprigtigt glæder sig til at snakke med. Og så også det faktum at det er dér man kan drikke sin kaffe i fred