Det er næsten hverdag efter en sommerferie, som var sendt fra himmelen og drysset med alt det, man drømmer om en sommerferie skal kunne indholde. Harmoni er en af de store overskrifter, nærvær, ro og masser af gode mennesker. Johan, ungerne og jeg tog til Sydfrankrig, hvor vi først havde et par dage alene sammen os fire, dernæst mødtes med Gulliverrejser. Det har vi efterhånden gjort mange gange, og det virker for os. Altid fantastiske location, altid nærvær og altid ukompliceret, uforpligtende samvær med børn og voksne, man ikke nødvendigvis kender på forhånd. Det er grunden til at man skal booke lang tid ud i fremtiden, for jeg kender faktisk ingen, der har været med, som ikke ønsker at hoppe på igen.
Sydfrankrig var vidunderligt, og jeg forstår ikke helt, at jeg ikke rigtigt har erkendt det før. Vi var i området omkring Montpellier, vi nåede at se pavepaladset i Avignon, og vi kørte gemmer solsikkemarker, forbi vinmarker, og kajakkede under Pont du Gard med ungerne. Alt har været godt, og at hverdagen kalder igen nu er simpelthen bare så ok.
Det smukke smukke sted, Gulliver havde fundet i år.

Børnebordet ved middagen i vinmarkerne.