Jaja, jeg ved det godt, tiden hvor bæredygtig eller måske endda økologisk mode er lig med tøj i hamp og hør er endegyldigt forbi. Men ind i mellem er bæredygtighedsdiskussionen hård – for vi ved alle sammen at vi sket ikke behøver mere, at verden drukner i tekstiler, og at man i virkeligheden slet ikke bør så meget som kigge efter en ny skjorte, før man har slidt dem man allerede har, op. Men så er der heldigvis mulighed for vintage, og det, der dengang jeg var barn hed genbrug (og lad os indrømme det, kostede en tiendedel af hvad vintage koster i dag). I søndags afholdt @vintagesocial deres årlige messe. Det er Pia Storm fra Storms Magasin der er initiativtager til messen, og den dame ved hvorfor hver eneste dag er værd at klæde sig særligt pænt på for. Og det er hun god til, men ikke bare Pia ligner en million, det gjorde så mange af de smukke, velklædte messegæster også. Messen blev holdt i VEGA, og blandt boder og stande var det meget svært ikke at forelske sig i glitter og glimmer. Man lærer noget, når man går tur blandt boderne – for eksempel at kvalitet holder. Strikkede uldne sweatre holder tilsyneladende evigt, det samme gør smukke, lette printede bomuldskjoler, fine filthatte og silkekjoler. Håndsyede tylkjoler hænger side om side med velholdte pelsfrakker, og alt har fine mærker i nakken. Der er noget med at bæredygtighed i det hele taget kan handle om at købe godt, lidt dyrere og i lidt bedre kvalitet, og faktisk vælge noget man elsker, fremfor bare et eller andet, der opfylder et akut behov for selvforkælelse, og dét uanset om man klæder sig på som levede man midt i 1950erne, efter sin smag, eller på til en tur på legepladsen.
Jeg købte den smukkeste røde blazer, som jeg virkelig føler mig velklædt i. Den er fra 1970erne, og passer perfekt, med trekvartærmer og fine hvide og røde knapper.
