Nu sidder jeg på kontoret. Først nu. Klokken er næsten 1030, og jeg er klar over at bloggen her lige nu er en slags overspringshandling, men so be it. For to timer siden begyndte min lillebitte Elias (Når mig til skulderen og bruger størrelse 40 i sko) i 4. klasse. Samtidig begyndte min forhenværende baby, og nuværende lømmel, Sofus i første klasse. (Jeg kniber mig i armen for at tro på det, og bider mig i kinden for ikke at tude).
De var glade, ranke, fulde af fis og ballade, og muligvis ikke klar på at sidde stille, men helt klart med på det med frikvartererne da de gik ind af skoleporten. Der var flag og morgensang og taler for ungerne, og jeg sender igen al min største beundring videre til lærerstanden. Hold nu kæft, hvor er de gode! Tænk at de kan! At de vil, at de orker og igen: Tænk at de kan!
Men nu er hverdagen så igang igen, og selvom jeg elsker at sove, at bade, at læse og at drikke hvidvin, så er jeg virkelig glad for at verden og hverdage igen er i gang. Jeg skal dog gøre mig umage, for ikke at drukne i kaos, så derfor har jeg fundet en huskeliste frem, jeg lavede første gang da Elias startede i første klasse, for at minde mig selv om at Sofus liv lige nu ændrer sig væsentligt meget mere, end Elias liv gør. Jeg har modereret listen lidt, så den virker mere relevant. Noget har jeg da lært siden Elias begyndte i første, som Sofus ikke behøver at komme hjem og minde mig om.
- Huske madpakken. En lille ting måske, men jeg har jo ikke løbet en hundredemeter i koordinering og er heller ikke kendt for ordenssans. Madpakken skal være ukompliceret og uden dimser i små æsker, så ungerne rent faktisk kan nå at blive færdige med maden.
- Lære mit barn ikke at bøvse offentligt. Sværere end punkt 1.
- Huske at læse med mit barn hver dag. Minimum et kvarter i en læse-let-bog.
- Huske barnet på at det skal have en læse-let-bog med hjem. Ret svært, når barnet husker så dårligt, at det hver morgen går ud af døren uden skoletasken.
- Tale med mit barn om skoledagen. Ret svært. For der er tilsyneladende aldrig sket noget, man kan huske.
- Huske at tjekke forældreintra.
- Huske at øve mig i matematik så jeg ved hvordan man ganger tocifrede tal med hinanden.
- Huske at penalhuset skal indeholde spidsede blyanter, så der ikke går en halv time af timen med at gøre det.
- Huske at tjekke matematikbogen for krydser som indikerer dagens lektie.
- huske at barnet har skiftet fritidshjem, så jeg ikke går det forkerte sted hen og henter.
Ad 7… haha! Bare vent til divider. Jeg kan hverken huske hvordan man gør med ‘trappen’ eller tegnet (‘:’)…
Jeg frygter det! Jeg har ind i mellem googlet mig frem til en ældre herre på youtube, der venligt fortæller hvordan man griber matematik an… Jeg må hellere finde ham frem igen… kram J
Jeg har en app! Den hedder Regneregler. Og er fuldstændig genial. ALT beskrives trin for trin (derefter indsættes egne tal). Tip hermed videre…
TAK!!! Jeg downloader straks!
Jeg oplever (heldigvis), at jo større barn nr. 2 bliver (og det sker hurtigere end ventet i skolesammenhæng), jo mindre skal man huske af de der ting. Jeg ved godt, at det ville have været fedt, hvis jeg havde husket det med regnfrakken, så den 13-årige ikke skulle i skole med en hættetrøje i bomuld… men han overlever. Nå, men det med matematik og sådan – det er her en storebror kommer ind i billedet. De kan og vil gerne lære lidt fra sig. Især hvis man selv opgiver og blankt erkender at det kan man altså ikke selv hjælpe med 😉 kh. Birgitte
Jeg har også afleveret min Hannibal i 1.Y idag, og det er et stort skridt.. Nu er der pludselig et rigtig skema med engelsk og musik på programmet. Nye lærer, og nyt klasselokale. Puh, jeg synes det er meget mere hårdt end han gør 😉
Hej Randi, det er jo helt vildt! Der sker så meget lige nu, som man skal holde tungen lige i munden med. Nogle gange har jeg følt at det ikke kun er drengene der får nye liv med skemaerne, men også os som forældre.
KH
Julia
Kære Birgitte B,
Du HAR altså regnet den ud! Selvfølgeligt skal man bede de store om at være med til at give viden videre. Fatter ikke jeg ikke har tænkt på det!
TAK
KRAM
J
Hahaha! Jeg er lærer, og det her fik mig til at grine højt. Det er vildt, hvad de unger skal kunne og huske – og forældrene med. Og T A K for de pæne ord.
(Og nej, mit vuggestuebarn var ikke i regntøj i dag, fordi jeg har glemt at købe noget størrelsessvarende. Det bliver tydeligvis kun værre med alt det, der skal huskes…)
Et lille tip til punkt nr. 5.
Start med at fortælle lidt om din egen dag eller stil barnet et lidt anderledes eller ligefremt gakket spørgsmål:
Har nogen været sød ved dig idag? Har du været sød ved nogen?
Hvilken farve bluse havde din lærer på idag? Stod han på hænder i timen?
(det virker 😉 )
Vi er netop hjemvendt efter mere end 3 år i Kina og vores to piger har netop haft første skoledag i den danske folkeskole, som er nogey anderledes end den internationale skole de har kendt hidtil. Hold nu op en forandring vi kommer hjem til, men de var glade, spændte og fulde af gå på mod. Børn er seje.
Min Sebastian skal begynde i 0.C i morgen… Og han er typen, der gerne vil have orden i sagerne… Jeg kommer til at få SÅ meget skæld ud af ham over at glemme alt muligt!! ;D
Punkt 11. Husk du bare er EN mor. Barnet har tit en far der også kan huske noget.
Jeg sender selv min ældste afsted i 5. Klasse og den yngste i 3. Klasse. Jeg er overhovedet slet ikke klar til at have så store børn.
Ang madpakke, så kan man herhjemme godt hjælpe med at smøre madpakke når man går i 3. Klasse. Og har derfor også en del af ansvaret for at vi husker den.
På almindelige skoledage får mine unger varm mad på skolen, så det er kun når der er tema / tur eller lignende at der skal stor madpakke med. De almindelige dage er det kun en 10’er mad og lidt frugt eller grønt – det klarer de selv. Jeg eller faren hjælper når der skal mad med til hele dagen.
Mht at fortælle om dagen, så har vi en fast rutine når vi spiser aftensmad at alle fortæller om det bedste, det sjoveste, og det dårligste eller kedeligste man har oplevet den dag. Dvs forældrene skal også fortælle om deres arbejdsdag.
Nogen dage er det bedste fra min dag at hente ungerne og få et kram. Men det kan også være alt muligt andet som ikke vedrører børnene. Sådan er det også når ungerne skal fortælle, der kan det dårligste være at man blev hentet for tidligt / for sent / forkert. Min teori er at mine unger får et billede af at os forældre er mere end mor/far/tjener og at vi ved at fortælle om vores dag fremmer lysten til selv at fortælle… vi har dog haft traditionen i 2 år og min yngste har stadig bare leget når man spørger…
Kære Henriette!
tusind tak for så mange fine gode ideer!
KH
J
Kære Jeanette,
Uha – I know! Nu handlede dette indlæg lidt mere om mig, og om hvad jeg lige skal nå at følge med i, end hvordan vi fordeler sagerne mellem os. Men du har ret!
KH
J
Kære Anne,
Det er SÅ sjovt! Sofus er også sådan. han stiller pænt sine sko ved siden af hinanden når han kommer hjem – som den eneste i hele familien.
KH
J
Kære Line,
Velkommen hjem! Sikken en omvæltning!
Ja, børn er bare seje!
KH
J
hej Jette,
Tak for dejlige konkrete spørgsmål!
KH
J
Kære Louise,
Tusind tak!
KH
J