Om at være stille, træt og glad

Jeg er seriøst dårlig til det. Problematisk dårlig til det, og virkeligt udfordret når det kommer til lige præcis det. Det, der handler om stilhed og stilstand. Om at puste ud. Om ikke at få hjertebanken og åndenød, når der ikke er brug for mig i en eller anden grad. Jeg kan brokke mig nok så meget over hvor meget ungerne hiver i mig, men når jeg så er uden dem, holder fri og ikke arbejder, så ved jeg knapt nok hvor jeg skal gøre af mig selv.

De sidste uger har været vilde. Og meget sådan, hvad skal jeg kalde det… Følelsesladede, måske? Damen i Midten udkom endelig, og mere end to års aften- nat og weekendarbejde skulle lige pludselig ud i verden. Jeg har holdt foredrag og oplæg flere dage i træk, og selvom jeg elsker det, så sker der et eller andet, når det stormer afsted på den måde. Jeg vil meget gerne både puste og have mel i munden, og det er ikke helt så let, som det lyder.

Så weekenden her handlede om ro. Om kaffe. Om at sove og om at gå femten formålsløse kilometer om dagen. Om at være stille. Og jeg var forbavsende god til det. Ikke første dag, dog, måske var det faktisk først lørdag jeg rigtigt kunne finde ud af det, men det var skønt.

2 kommentarer

  1. Kære Julia, jeg bliver lidt bekymret for dig. For at snoren en dag knækker. Du har så travlt hele tiden. Måske banker dit hjerte hele tiden og du mærker det bare først, når du sidder stille. Stress kommer snigende, og man kører i så høj et gear, at man ikke selv kan stoppe. Man går bare højere op i gear.
    Husk i hvert tilfælde det årlige læge check og prøv at hold helle i weekenden.

  2. Enig med Susanne.
    Det ER så vigtigt, at du passer godt på dig selv, Julia – og jeg tror nok du skal blive bedre til at nyde livet, når du gentager den slags weekender lidt oftere. 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *