Vinterferiefest: LEGO WORLD i Bella Centeret

Der er meget få ting, der kan få koldsveden frem på min pande, som kombinationen af legeland og storcenter, og derfor burde LEGO WORLD absolut ikke være en anbefaling værd her fra mig. Men det er det! I vanlig LEGOstil kender fantasien nemlig ingen grænser, og der er plads (også fysisk) til leg. Ungerne har været derude flere år i træk, de fleste gange med deres højtelskede og forgudede Onkel, og de kender efterhånden modus. Men ud over klodser, det obligatoriske brusebad af legoklodser (et hit hvert år) har Lego World i år også andre universer på programmet – for eksempel Cartoon Networks Ben10 (et interaktivt område!), som især Sofus var helt forgabt i. Lego World er åben de næste tre dage i Bella Centret, og hvis du har en dag åben, og ikke orker mere skovtur i bidende kulde, så køb en avis og tag med dine børn til Amager, hvor de kan lege (og du kan lege), eller bare for en gangs skyld sidde i kanten af legen og læse lidt op på verden. Du kan læse mere om det hele lige her.

 

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *