Her på falderebet til juleferien, juleriet og alt det gode der skal til at ske med dem man elsker, har jeg en lille nyhed. Den 12. april 2018 er der premiere på et teaterstykke, som jeg har været med til at skrive. Det er en ret vild ting for mig, og jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg har fået lov til at være så heldig at komme i betragtning. Det begyndte med en mail fra skuespillerinden Lykke Sand. Stykket er faktisk også hendes idé, og efter mailudvekslinger drak vi kaffe, og pludselig sad jeg og skrev om natten. Det var helt vidunderligt at få lov til at skrive en anden type tekster end dem, jeg har prøvet før, og end dem, jeg selv kunne komme i tanke om kunne være relevante.
Stykket hedder mødre, og billetsalget er i fuld gang lige her.

Så sejt!
Stort tillykke med det!
Tillykke med din nye genre. Og glædelig jul. Kh. Birgitte
Fantastisk!
Glædelig jul
Spændende – og tillykke! Og god jul 🙂
Julia, du må ikke være overrasket over, at du får tilbudt sådan en opgave. For søren da, du er jo hamrende god til at skrive med både alvor og humor. Det er et scoop for det teater at få en kapacitet som dig til at løse den opgave. Du kender til tidens tendenser og sætter ord på verden anno 2017.
Og glædelig jul! Tak for dine indlæg i året, der er gået.
Du er vist en kende for beskeden når du skriver: ” jeg ved faktisk ikke helt, hvordan jeg har fået lov til at være så heldig at komme i betragtning”, for du skriver jo smaddergodt, og du tør også sige det mange andre kun tænker. Det er både opløftende og livsbekræftende – og faktisk også ganske inspirerende for os andre, som lejlighedsvis også bruger lidt tid ved tastaturet.
God bagjul herfra. 🙂