En aften ude (i Paris)

Det sker nærmest ALDRIG – at jeg kommer ud. Sådan i fint tøj, makeup og høje hæle. Men så skete det så lige i lørdags. Når man er afsted med en mad-dame, som Anne-Sophie (som arbejder professionelt med fødevarer og som kogebogsforfatter), så er en stor del af researchen at smage på ting. Så det gjorde vi i Paris. Lørdag aften var temaet sardiner, ansjoser og østers, men inden da, havde vi faktisk en hel time til overs i programmet til at skifte tøj og hold nu op hvor var det også hyggeligt! Hvornår er det lige – i voksenlivet – at man gør sig klar til at gå ud sammen? Never ever. Det plejer at være fem minutter alene på badeværelset, mens nogen råber at man skal skynde sig, og den aften, der var der faktisk tid. Maden var fantastisk, men det var helt ærligt nærmest sekundært.

 

 

 

6 kommentarer

  1. Alle andre steder end i Paris ville man sige, at de lamper var for meget, men der ER bare noget specielt over dén by. Man bliver ALDRIG træt af Paris – c’est la ville de l’amour, som de siger. 🙂
    Lækkert med hygge, og især tid til at nyde det.

  2. Kære Julia,

    Hvor bor du, når du er i Paris? 🙂 jeg har nemlig fået en weekend i Paris i morgengave af min mand, men der er jo dælme SÅ mange hoteller at vælge imellem… Så lidt insider-viden kunne være godt ;D
    Indtil videre har jeg kigget i området omkring 10. arrondissement.

    På forhånd tak for hjælpen og god dag til dig 🙂
    KH Anne

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *