JuleMagi – og moralske spørgsmål

Egentligt kunne dette være et indlæg om hvor meget børn skal – og skal kunne – i dag. Altså, hvor mange krav vi har til dem, og deres skolegang, deres færdigheder, deres måder at være til i verden på, deres sociale liv, og alt det andet, de skal kunne mestre. Måske har det aldrig været anderledes, men jeg kan godt blive en smule forpustet på deres vegne, også selvom vi hjemme hos os, holder en rimelig stram snor i at fritid også er fri tid, hvor der ind i mellem sker lige præcis ingenting. Og her kommer julemåneden ret så belejligt: Læsset med glimmer, stearinlys, kranse, dekorationer og alt det andet, som nogle når og jeg glemmer (vi nåede adventskransen sidste år lige inden anden advent, hvilket burde have udløst klapsalver), men i hvert fald som en slags tidslomme fuld af julemagi, hvor der er plads til ro. (Og til  titusind arrangementer i diverse fora, men det er en anden snak).

Ét sted er der dog knapt så roligt: På loftet. Der hvor nissen sidder. Og her er mit moralske spørgsmål: Hvor længe kan nissen få lov til at tage al æren for hele julen? Og for julemåneden? Hvornår flytter nissen? Hvornår flyttede han hjemme hos dig? Aldrig? Ja tak, jeg vil virkeligt gerne vide det.

13 kommentarer

  1. Har ikke børn …

    Men kan huske nogle venners ni-årige datter, der stadig troede på julemanden, og da jeg spørgende så på faren, fik jeg “du spiller med, gør du!”-blikket.

    Så måtte jeg hive al viden fra diverse julefilm frem af baghovedet og forsøge at underbygge min “tro” med lidt fakta …

  2. Min søn er 7. Han var i et dilemma for lidt tid siden, for som han sagde, så vidste han godt, at vi kom med gaverne, men han ville bare stadigvæk gerne tro på julemanden. Det snakkede vi så om og blev enige om, at det er ok at vide, at nissen og julemanden ikke er der, men alligevel tro lidt på julemagi. Hvorfor ikke? Sådan har jeg det også selv, man ved, at der ikke er en julemand, at det ikke kommer til at dale med sne juleaften (kun ca 10 gange de sidste hundrede år), men jeg vil gerne tro på lidt vinter og julemagi alligevel. Så hold fast i nissen lidt endnu. Vi har vel alle brug for lidt magi i denne søde juletid. Og min adventskrans? Det er fire hvide lys i en stage. Sådan. Problem solved. Vil heller lave konfekt og bage vaniljekranse end fedte med gran og ler.

  3. Kære Bitten,
    Du har totalt ret – og julemagien SKAL også bare have plads. Enig i løsningen på krans!
    Kram
    og tak
    J

    Kære Liselotte!
    Det er den bedste løsning – og fakta er også vigtigt i den sammenhæng.
    Tusind tak,
    KH
    J

  4. Vores venners datter troede på julemanden til hun var 10 år! Hendes far og mor gjorde også et stort nummer ud af det.ved at lave aftryk af nissens fødder på gulvet og hvad ved jeg. En dag kom pigen så grædende hjem fra skole. Hun var blevet til grin, fordi hun troede på nissen! Så nu havde hun mistet illusionen, blevet til grin hos vennerne og følte at forældrene havde snydt hende. Det var hårdt for hende. Så….før de 10 og samtidigt med de andre .

  5. Hverken min mand eller jeg er vokset op med at der var en nisse. Men nu er vores søn på snart fire begyndt at snakke om nisser, og jeg kan alligevel ikke få mig selv til at sige at de ikke findes. Også fordi jeg jo ikke vil være skyld i at han ødelægger andre børns juletro

  6. Jeg holder illusionen kørerende så længe som muligt. Min store dreng på snart 7 ved godt at det ikke er den samme julemand der kommer til alle de mange arrangementer. Jeg har forklaret at julemanden har mange hjælpere, og at han kun kommer den 24.
    Og nissen flytter bogstavelig talt ind i vores væg på fredag, og det glæder vi os alle meget til. Måske endda mest mig selv 🙂

  7. Vi er vokset op med nisserne – de hang kalenderpakker op i hele værelset, natten til 1. december. Så vågnede man op til at værelse fuld af 24 fine pakker. Nisserne kunne se alt angående pakker, så hvis der blev mærket på pakkerne eller på anden måde snydt, følte nisserne sig skuffede og pakkerne vil vips være væk. Det var en rigtig hyggelig tradition, som vi med tiden regnede ud ikke var helt sand. Vores forældre holdt dog på deres, og hentydede (med tydelig teaterstemme) til nisserne igennem årene.

    – K

  8. Vi har den regel, at et ærligt spørgsmål skal følges af et ærligt svar, så når ungerne (nu 6 og knapt 9 år) spurgte om, det ikke bare var os, der lavede løjerne om natten, så sagde vi naturligvis sandheden. Men vi fortalte, at det med nisser og julemand er sådan en slags fælles leg, vi leger i juletiden, og det vil vi gerne fortsætte med så længe de selv synes det er sjovt.

    Jeg tror, at det er 2-3 år siden vi havde den snak med dem første gang.
    Sidste år var der så en dag, hvor jeg ikke havde nået at lave nisseløjer inden jeg gik i seng, men da jeg stod op, havde min mand flyttet spisebordsstolene ud i brusenichen. Det påfund roste jeg ham for senere på dagen, hvortil han overrasket svarede: “Jamen, jeg troede det var dig?!”
    Det viste sig at være vores ældste, som syntes, at nu var hun stor nok til at byde ind i legen. Det var så fedt, at det for en gangs skyld var os voksne, der blev snydt!

  9. Min datter nærmer sig de 11 år i januar og hun er stadig med på nisser. Hun har proklameret at hun ikke tror på julemanden men hun tror på nisser!!- og vi som troede at det var slut! Der har altid flyttet en nisse ind i december og lavet løjer og kommet med gaver. I år er hun for stor til gaver hver dag da det er svært at finde ordentlige ting og derfor er nissen en der kommer engang i mellem i år med lidt større/federe ting. (vi taler stadig små ting, bare rolig…) Min pointe er at jeg tror, at hun ikke helt tror mere men hun vil bare ikke/er ikke klar til at opgive sin barnetro helt..Forstår du? Hun synes det er SÅ hyggeligt og dejligt og det er jeg sku helt med på, lad dem dog være børn så længe de kan. Hilsen en hvis storebror fortalte mig “sandheden” da jeg var 6!!!

  10. Mine to snart 8-årige har luret, at julemanden ikke findes, at jeg spillede julemand for et par år siden. Men de tror stadig på nissen, ham som hver december flytter ind i vores stue, selvom de er begyndt at vakle lidt i troen. En klassekammerat har nemlig fortalt dem, at nissen slået ikke findes, og at det er forældrene, som kommer med gaver og laver ballade – og er det nu sandt?

    Jeg valgte at “lyve” og sige, at nissen selvfølgelig findes, og at jeg intet har at gøre med hans aktiviteter. Roen var genoprettet, og de var glade! Men næste år er det nok slut med den tro, så jeg nyder det, så længe det varer.

    Nissen flytter dog ikke ud, han bor hos os i december og drysser lidt ekstra julestemning og magi ud over os. Og hjemme hos mine forældre lægger han stadig små gaver i skoene om natten, når man husker at stille dem udenfor døren, og juleaftensmorgen ryger de ned gennem skorstenen, så der ligger et par små ekstragaver foran brændeovnen. Sådan har det været, siden jeg var lille, også i alle årene uden små børn i huset 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *