Julekalenderen er en gave fra essie, og derfor er indlægget her sponseret.
Det går stærkt hjemme hos os, og jeg tror egentligt for det første aldrig det bliver anderledes, og for det andet, heller ikke at jeg kunne tænke mig at det var anderledes. Én ting er mit eget arbejdsliv, Johans ditto, men så er der ungernes liv, som lige nu fylder mere end det andet til sammen. I denne uge har vi et arrangement hjemme hos os for nogle af Elias venner, og et andet med Sofus’ 0.y, som holder klassefest. Derudover er der sport, legeaftaler, ting der skal koordineres, lektier, svømmetøj, idrætstøj og graven rundt på loftet efter vintertøj. For slet ikke at tale om vasketøj. Og det hele er fint!, men der er ikke fem minutter til overs.
Så da mine gode arbejdsrelationer hos essie sendte mig den vildeste julekalender blev jeg simpelthen så rørt – og jeg må sige at havde jeg vidst den fandtes havde jeg allerede selv købt den – for for mig er det med at ordne negle det reneste frirum. Når jeg sidder med våd lak på neglene kan jeg nemlig ikke multitaske. (Og hvis jeg må være helt politisk ukorrekt vil jeg bare sige at neglelakken hos mig er det smøgerne var engang: Minutter alene). Derude ved de nemlig godt, hvordan jeg har det med lak, og med essie især – at det er ultimativ selvforkælelse, egoopmærksomhed og en måde at skrive sig ud på. Bare lidt.
Kalenderen fås hos Magasin til 649, og jeg har kun åbnet en låge, for den her kalender den skal nydes.
(Fotos: Min kollega, Mette Skovgaard Nielsen)
Avs ja, den er fin. Spottede den god hos Magasin for nogle uger siden. Den måtte manifestere sig hjemme hos mig… eller allerhelst på mit arbejde. Man kan nemlig godt skrive på computer og lade neglelak tørre samtidig 🙂 Jeg har dog fået en Clinique-kalender af min søde mand, så jeg klager ikke… men altså essie! <3
Håber du får en dejlig weekend, Julia, og tak for "lakridslakken" – den kom hel og fin frem.
Kh. Marina
Den vil lige falde i min datters smag:-)
Tak for inspirationen og en dejlig weekend.
Jeg har købt mig en te-kalender i år. Tænk, at det findes. Det vælter frem med nye kalendermuligheder. Hos mig er det at brygge sig et krus varm og velduftende te, der er selvforkælelse. Kan næsten ikke ente til på fredag. Som min datter sagde til mig forleden: “mor, du er sådan en, der godt kunne finde på at åbne den før tid”. Tja.