Det kan jo egentligt godt undre mig at jeg udsætter mig selv for det; men det gør jeg. Hvert år. Hver eneste knapt udsprungne sommer. Når lavendlerne dufter, så skal jeg lige hen og snuse til dem, og trække duften helt ned i det center, jeg nærmest er bygget på. Mit barndomshjem duftede af lavendler om sommeren. Og af nybagt brød, og af haveroser. Min mors hænder duftede af lavendler om sommeren, af lavendler og cigaretter. Håndryggen var blød, og håndfladen var fast. Når min mor lagde begge sine hænder om mit ansigt om sommeren, kunne jeg dufte at det rent faktisk var sommer, og når hun kyssede mig var det med smæklyd og vilje. Min mor duftede også af kaffe, sommer som vinter, men det var lavendlerne, der flyttede ind i den kerne, der er den jeg er. Og når jeg nu står i altid romantiske (not) Amager Planteland og køber ind til den kaosramte kolonihave, er det ikke én enste gang lykkes mig at gå uden at købe lavendler. Og jeg gør som min mor, inden jeg lægger ungerne, jeg gnider et par lavendelblomster mellem hænderne, lægger dem som en skål om ungernes bløde kinder og kysser dem højt, med lyd og med vilje. Så de dufter og mærker at jeg elsker dem lige så højt, som jeg altid vidste min mor elskede mig.
Åh sikke en historie og tradition at give videre ❤️ I går hørte jeg en skovdue kurre og jeg var øjeblikkelig tilbage i min mormor og morfars have. Kh Birgitte
Sikken en poetisk mor. Og det må være meningsfuldt og smukt at gøre det samme.
Hvor fint – her minder lavendel mig om min farmor. Hun havde nemlig altid lavendelsæbe i undertøj og sokkeskuffen, så når man skulle hente et par futter i deres skab, duftede der altid af lavendel (:
– A
Der er ikke noget som duften af ens egen mor :0*
Hvor er det et smukt minde om din mor!
Sikke et dejligt minde. Dufte kan virkelig bringe én tilbage til tidlig barndom. Der er et sted inde på Christiania, bagved over broen i et lille område med søde huse. Lige dér mellem to huse, dufter der som der duftede hos min mormor. Det må være en sommerplante, men jeg ved ikke hvilken. Den får mig dog til at ta’ til Christiania af og til bare for at dufte og mindes.
Så fint beskrevet…..jeg følte en skøn ro indeni efter at have læst dine ord. Du kan noget med ord……(også med ord) 🙂 tak for hver af dem.
Åårrhh hvor blev jeg rørt!
Jeg enig med Pia Nyberg, du kan noget særligt med ord <3
Hvor smukt at du gør som din mor, og vider giver sådan et godt minde.
Pyha. Svært at holde tårerne tilbage, Julia. God søndag.
Sikke et smult minde 🙂
Jeg elsker også duften af lavendel og den virker desuden dejligt beroligende.
For mig er duften af kaprifolie lig duften af sommer
Kh Pia