Hverdagsaktivisme / Danmark Mod Fattigdom

To ting: Det første er, at det ganske ofte er sket, at jeg er blevet kaldt naiv, når jeg herude og andre steder har forsøgt at argumentere for vigtigheden af at hjælpe hinanden. Og det er helt ok. Jeg er nok lidt naiv, og jeg tænker faktisk at det i en kynisk verden, er noget man skal gøre noget for at holde fast i. Det andet er: At man kan tale nok så meget, være nok så utilfreds med tingenes tilstand, men at der ganske ofte ikke er så meget snak der hjælper. For det meste er man nødt til at handle, at gøre noget.

Tag nu for eksempel valget af Trump, som jeg bestemt ikke er blevet mindre bange for. Jeg læste i går, hvordan Obama har forklaret sine døtre, hvordan de skal forholde sig i en verden, hvor Trump har overtaget hans job (du kan læse hele artiklen her), og sådan sagde han:

And your job as a citizen and as a decent human being is to constantly affirm and lift up and fight for treating people with kindness and respect and understanding. And you should anticipate that at any given moment there’s going to be flare-ups of bigotry that you may have to confront, or may be inside you and you have to vanquish. And it doesn’t stop. … You don’t get into a fetal position about it. You don’t start worrying about apocalypse. You say, O.K., where are the places where I can push to keep it moving forward.”

Man er nødt til at gøre noget.

Og så er der kontanthjælpsloftet. Hvad gør vi ved det? Accepterer vi det stiltiende, synes vi bare at det er ok at det findes, mens regeringen opløser sig selv og skriver et nyt regeringsgrundlag, så vi alle glemmer at tænke over at der nu simpelthen findes mennesker i Danmark, der har det så fattigt, at de ikke kan betale husleje og mad? Er vi blevet så neo-liberale, at enhver er sin egen lykkes smed? At det er folks helt eget ansvar?

I hvert fald er det for første gang siden 1938 (!!!) blevet nødvendigt at lave en landsindsamling, der skal hjælpe danske fattige. Helt ærligt. Selvom skattetrykket er så højt at man ikke kan regne ud hvor ens penge bliver af, og Skat har råd til at miste 12,6 milliarder, så har vi ikke råd til at hjælpe de i forvejen udsatte. Det gør Kirkens Korshær noget ved, og den 27. november er der landsindsamling. Man kan enten samle ind, eller give hvad man kan. Det er også en måde at stemme imod. Læs mere om indsamlingen her.

 

 

10 kommentarer

  1. Kære Julia
    Når du skriver de her indlæg, så ved jeg aldrig rigtig helt hvad jeg skal skrive som kommentar. Det betyder ikke, at jeg ikke læser med. Det betyder heller ikke, at jeg ikke er enig med dig, for det er jeg. Jeg ved bare ikke, om en kommentar vil hjælpe. Penge derimod, der hvor de kommer til gavn, hjælper. Og opmærksomhed på problematikken hjælper. Hjælper det nok? Jeg ved det ikke. At tie hjælper ikke. Heller ikke at lukke øjnene for, at fattigdom nu er et reelt problem i dagens Danmark og at Trump er præsident lige om lidt. Jeg føler mig magtesløs til tider og derfor tænker jeg, at en kommentar ikke gør den store nytte… eller gør den? Nu har jeg i hvert fald skrevet den her, selv om den nok ikke er særlig sammenhængende. Kh. Birgitte

  2. Kære Birgitte – jeg tænker faktisk at det hjælper at vi er nogen der holder hinanden fast på, at vi ser, hvad der sker. At vi ikke bliver sneblinde, ligeglade eller vender blikket væk. Kram til dig

  3. Vi har i hvert fald længe vendt det blinde øje til overfor den store nød, der hersker – især blandt udsatte børn – i Grønland. Der kan man tale om fattigdom, nød og armod – og stort set intet socialt sikkerhedsnet. Jeg håber virkelig, at nogle af de indsamlede midler fra den kommende landsindsamling går til udsatte og hjemløse i Grønland, men jeg ved ikke, om det er tilfældet?

  4. Husk at der rent faktisk er færre sultne i verden, at der er flere børn som kommer i skole og færre kvinder som dør under barsel. Det nytter at gøre noget! Selvom det kan føles håbløst. I perioder orker man i andre ikke. Tænk at det nu er nødvendigt at samle ind til fattige danskere! Samfundet bliver mere og mere delt med fare for social uro.
    De har også lige strammet udlændingeloven. Så nu skal man have haft ophold i Danmark i 8 år i stedet for 6 år. Det rammer lige vores dreng fra Afghanistan. 2 år mere i utryghed.

  5. Jeg synes det er et dilemma. Private organisationer, der samler ind til fattige. Det er amerikanske tilstande med velgørenhedsarrangementer, indsamlingsshows mm. De “rige” giver almisser til de fattige. Fratager det politikerne ansvaret for at handle? Nej. Det er der, pengene skal komme fra. Ikke private donationer. Men når nu der er nogen, der politisk svigter. Så er det vel det, vi kan gøre.

  6. Kære Charlotte – jeg er SÅ enig, og jeg kan heller ikke forstå at det skal være nødvendigt. Men når KK melder ud at det ER nødvendigt, bliver jeg faktisk også lidt ramt. Og synes at vi skal gøre noget. KH J

    Kære Cille – Tak – det er sødt af dig! KH J

    Kære Susanne! Det er jo dét der er så skræmmende – det hele bliver en pøl, eller en nedadgående spiral, som gør ondt. Jeg er meget ked af at det på din søns og jeres vegne. KH J

  7. Tak for et vedkommende og desværre aktuelt indlæg, Julia.
    Jeg har heller ingen løsninger, og jeg tror ikke at der er nogle nemme eller hurtige veje ud af denne problematik. Men første skridt er at italesætte det.
    Engang imellem føler jeg at vores politikere på Borgen bor på en helt anden planet. Jeg hørte feks Karen Ellemann udtale at kontanthjælpsmodtagerne jo “havde haft tid” til at finde sig en billigere bolig… Men problemet i de store byer er jo at der ikke ER billige boliger at få, de billige boliger der er (i hvert fald her i Århus hvor jeg bor) er der mindst 15-20 års ventetid på.
    Jeg har selv været på kontanthjælp engang, efter et kuldsejlet studie som jeg var nødt til at afbryde pga sygdom. Jeg kan godt huske følelsen af udsathed, fattigdom og ja, jeg følte mig stigmatiseret og udenfor samfundet. Jeg er kommet videre i dag, men den tid lærte mig hvor hurtigt tingene kan vælte. ALLE kan jo blive syge, miste deres arbejde osv, men i den tid vi lever i i dag er det den enkeltes eget ansvar at lykkes i livet.
    Jeg bor heldigvis i en (god og billig) boligforeningslejlighed. I september havde vi det årlige beboermøde, og der fortalte en repræsentant for boligforeningen at de har oplevet flere lejere der i desperation havde sat deres køle,-fryseskab ned i deres kælderrum for på den måde at spare på elregningen, da strømmen så trækkes fra afdelingens fællesudgifter. Når man tænker på hvor lidt af elregningen der reelt er forbrug er det virkelig skræmmende… Det er som om at vores folkevalgte ikke har forstået at det er MENNESKER det handler om… Ej, sorry, det er bare min mening…

  8. Jeg var henne med 2 dyner og noget dynebetræk i dag til ‘Morgencafeen for Hjemløse’ i Kbh. NV.
    I går donerede jeg en stor pose mad til dem, via ‘Kiropraktorerne på Frederiksberg’, som giver 10 kr. pr. stk. kolonial man kommer med til dem (inden d. 15/12-16) ; pengene går så også til ‘Morgencafeen for Hjemløse’.
    Jeg har allerede doneret penge til Kirkens Korshær til ‘fattige i Danmark’ og vil helt sikkert også lægge flere penge i indsamlings-bøssen, når indsamlerne, forhåbentlig, kommer forbi min lejlighed i Brønshøj på søndag.
    Jeg giver ekstra penge til Hus Forbi folk for tiden, når jeg køber Hus Forbi avisen af dem og deres kalender.
    Jeg føler simpelthen også bare, at jeg må gøre noget!
    Jeg kan heller ikke have, at så mange nu står til at miste deres lejlighed snart (eller allerede har mistet den) p.g.a. kontanthjælpsloftet – og alle de børn som bliver berørt af dette, fordi deres forældre ikke har penge nok.
    Det er ikke sådan Danmark skal udvikle sig og være – og vi kan ikke være det bekendt.
    Jeg håber snart den regering ryger og en ny og menneskelig regering tager pladsen i stedet.
    God weekend til dig Julia og Tak for et vigtigt og godt indlæg 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *