Om at undgå lædersofaen

Kender du de kvinder, der har fået så meget sol igennem deres liv, at huden nærmest er frosset fast i blokke på deres kinder, hænder og arme? Jeg har set mange af dem, og man kommer lidt til at se ud som en mellemting mellem en lædersofa og en indianer, hvis man ikke passer på i solen. Og så er vi slet ikke noget omkring hudcancer-risikoen.

Men man er meget smukt brun, hele året rundt, og man kan tilsyneladende udholde middelhavet middagssol uden så meget som en rødmen. Jeg KUNNE være blevet sådan én. Jeg bliver superhurtig rød, når jeg er i solen (som jeg elsker at være det), og jeg elsker følelsen af at solen får fat i ens hud, og varmer én helt ind til knoglerne. Jeg har let til fregner og endnu lettere til at blive postkasserød, og for at undgå det sendte min mor mig i solarie, da jeg var barn. I bedste mening. Men det var også dengang, da man mente at en god solskoldning virkede forebyggende. Så da jeg som voksen fattede at jeg skulle til at gøre noget for at undgå at blive perma-indianer-sofa, begyndte jeg at interessere mig meget for solbeskyttelse. Jeg bruger rigtigt meget, og Elias og Sofus er nogle gange så fedtede at de smutter mellem hænderne på mig.

Her er årets første tre tuber:

Ungerne får konsekvent faktor 50. De er udenfor hele tiden, og jeg får dem ikke smurt ind i løbet af dagen, så her hvor solen skinner så vidunderligt, er det faktor 50 fra morgenstunden. De hader det indædt. Derfor bruger jeg Garniers Ambre Solaire – denne er i en passende taskestørrelse, og ud over at være vandfast er den også meget let at smøre ud.

Når jeg løber om morgenen bruger jeg Juhldal Sport Protection faktor 20. Man kan rent ud sagt svede igennem den, og den tørrer ikke huden ud.

Under makeuppen og over dagcremen bruger jeg for tiden Green People Scent-Free facial sun cream. Den er til den lidt tykke side, men den forhindrer ikke makeup og man føler det ikke som om ansigtet er kommet i cremefængsel.

(HOV! Fordi vi arbejder for L’Oréal, som Garnier ligger under kan dette indlæg muligvis kategoriseres som sponseret. Så ved du det. )

2016-05-22 16.13.11

 

5 kommentarer

  1. Åh jeg er dårlig til at huske den solcreme, når jeg ‘bare’ skal på kontoret. Og så er jeg ikke god til at være i solen… Mine unger elsker Derma sol-olien, fordi den er høj faktor og nem at smøre ud. Kh. Birgitte

  2. Jeg kan som ægte dansker kun vælge mellem nationalfarverne rød og hvid – og jeg vælger hvid. Sad but true – så faktor 20 ryger på hvis jeg skal ud en hel dag fx til fx park-koncert eller 30, hvis jeg er på ferie. Taler vi et par timers øl i solen, glemmer jeg det dog ofte – med rød alkoholiker-look næsetip til følge 😀

    -A

  3. Vi smører og smører og ungerne (9 og 11) er faktisk gode til at gøre det selv. Kan godt lide Matas, for den store pumpeflasker står fremme i entreen så vi alle husker det, kører konsekvent 50! I tillæg har min dagcreme 20 (eller er det 15?), så jeg er klædt på hele året – og tager et ekstra lag om sommeren.

  4. Kære Jytte, sådan en god ide med en pumpe i entreen – den snupper jeg! KH J

    Kære Anne – jeg ligner også en postkasse, når jeg glemmer det. Jeg er ved at forstå kvaliteten i selvbruner. KH J

    Kære Birgitte – jeg har helt glemt olien! Den er SÅ god! KH J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *