Jeg kom til at tænke i går – over dem, der bliver ved med at messe at blogland er overfladisk. Men først og fremmest: TUSIND tak fordi I tog så godt imod denne nyhed i går. Jeg bliver stadig nervøs, når jeg skal slippe en bog ud i verden. Nogle forfattere siger at det er ligesom at få et barn, men sådan har jeg det på ingen måde. Et barn er et barn – det bliver ikke vildere end det! Men jeg er alligevel nervøs for hvordan verden skal se på det, jeg har lagt mig selv i. Der har aldrig været et enigt heppekort, når jeg har skrevet noget, og mange har været uenige med mig i mine holdninger og udsagn – og det synes jeg faktisk er helt ok; det er ikke her nervøsiteten bor; det er mere det med at sende noget ud i verden, som er så personligt, der gør at jeg lige bliver lidt hudløs omkring det hele, så at læse jeres fantastiske kommentarer gjorde mig simpelthen så glad. Og det fik mig faktisk til at huske at vi jo er SÅ mange, der har fulgtes lige siden første barn! Selvom det ikke har foregået i stereo, så er der mange af jer, der læser med her, som jeg føler jeg “kender” gennem jeres kommentarer, og erfaringsdeling. Jeg har mødt jer her på bloggen, men også i virkeligheden, til foredrag, på gaden og alle mulige steder. Vi har haft de samme udfordringer samtidig, og vi har delt de samme hjertesorger og hverdagsfrustrationer undervejs. I ved nok faktisk slet ikke hvad I har givet mig, i alle de år, jeg har skrevet bøger og bloggen her. Tak fordi I er der, og tak fordi I gider. Tak fordi I deler, taler med, og tak fordi vi følges ad. Vi er jo faktisk nærmest blevet voksne sammen herude i cyberspace, og når hele verden siger blogland er blevet overfladisk og kun handler om ting, der ingen menig giver i det store verdensbillede, så tænker jeg på jer, og ved bedre.
Selv tak Julia – for at give os en del af dit liv (og bøgerne, som jeg er fan af – specielt babyen og blogbogen). Og for at minde mig om, hvordan det (også) var, at have små børn. Kh Birgitte
Hej Julia!
Tillykke med din nye bog – count me in 🙂
Jeg skal selvfølgelig have snitterne OGSÅ i din nye bog. Jeg er allerede spændt, og jeg nævte det for min mand i går, for jeg er spændt på forhånd.
Jeg har været med dig gennem alle dine bøger – og jeg kan kun sige TAK, fordi din beretning var med til at redde min barsel, da den slet ikke blev som jeg havde forestillet mig.
Din bog om sorg ville jeg ønske, at jeg havde haft i 2000, da jeg mistede min mor, for den er fantastisk.
Så kort sagt .. TAK <3 Du har virkelig givet mig noget stort via dine bøger, og jeg er så glad for "dig" på min reol – og der er plads til MANGE flere bøger, siger jeg bare 🙂 🙂
Knus fra Gitte K
Kære Gitte; det er jeg bare så glad for at høre! Jeg har virkelig også fået skrivetrangen tilbage med ManiFest, og synes ikke helt jeg kan stoppe igen. Tak! Kram
Kære Birgitte – Tak – og tak fordi du er med her! Kram
Selv tak Julia – lige da jeg var helt spæd i blogverdenen tilbage i 2009/10 skrev du en kommentar på min blog (som jeg næsten tror jeg kan huske nogenlunde ordret 😉 ) og det gav mig det vildeste kick til at blive ved med min nyfundne og nyopdagede hobby. Så i den grad selv tak for kiggene med over skulderen gennem årene 🙂
Ja, det er noget spøjst noget det hersens cyberspace-blogging-halløj!… Nogle gange tænker jeg lidt på, om det er sådan lidt som penneveninder tilbage i 80’erne?… Men her er rart at være 🙂
Åh hh tak søde. Det er en fornøjelse at følge dig.
Du giver også os en masse. Det ved du. Man taler ofte om at der ikke er fællesskab i dagens Danmark. Det er jeg helt uenig i, det trives, også her på Bloggen 🙂
Kære Julia,
Sikken nogle fine ord og jeg kan kun sige i lige måde 🙂
Jeg har fulgt dig med siden 2009, hvor vores søn blev født og jeg føler også at jeg kender dig, eller i hvert fald en stor del af dig og det er jo netop fordi du deler så meget af dig selv, både her på bloggen, i dine bøger – hvor jeg “faldt for dig” med et brag, da jeg læste “Hvor lagde jeg babyen” første gang og igen anden og tredje gang jeg læste den 😉 – og til dine foredrag og særligt fordi du tog dig tid til at svare mig på en privat mail da jeg havde brug for et godt råd i forbindelse med at min mand & jeg for nogle år siden skulle ud og rejse uden vores søn. Selv min mand føler at han kender dig, fordi jeg ofte fortæller om dine blogindlæg, dine artikler og fordi jeg “reserverer” fjernsynet, når jeg ved der kommer noget med dig i 🙂
Og den der bog, den skal jeg da helt klart have!
Kram Louisa
Hej Julia,
Selv tak – af hjertet. Og tak for at blive ved med at være en stemme – og især for også at udvikle din stemme. Jeg er vild med at du gider skrive kronik indlæg i Politiken og tro mig, jeg sender dig kærlige tanker for at gide (også dér hvor jeg måske ikke altid er 100% enig, men det kræver sin kvinde at hæve stemmen i debatten idag – og jeg føler også med dig når jeg læser nogle af kommentarerne. Øv). Du giver mere end du måske selv er klar over.
Og ja – vi har “været sammen” siden 2009 med babybogen og du er et lækkert bekendtskab! Jeg hænger på – og du skal bare blive ved…!! Dejligt at høre at der er flere bøger i dig (det er et ret imponerende forfatterskab du efterhånden har bygget op) og jeg glæder mig. Så kom gerne med en bog hvert år lige op til sommerferien. Takker…