I lørdags fik jeg blomster af Sofus.
Sofus og jeg var sammen med min veninde og hendes datter i Berlin fra lørdag til mandag. Vi fløj billigt, boede ligeså billigt, og havde det meget luksusramt. Da Elias var fire et halvt, præcis som Sofus er nu, var jeg færdig med at amme Sofus. Det fejrede Elias og jeg med en solo-tur til Berlin, hvor vi besøgte det naturhistoriske museum og så på dinoknogler, og derefter var en hel dag i den enorme Zoo. Dén tur rykkede Elias og jeg helt tæt på hinanden igen efter måneder med Sofus, arbejde og nyt liv, jeg skulle finde rundt i, og i familiemyterne har netop den tur fået legende-status. Derfor har det længe været en aftale at Sofus og jeg skulle det samme. Præcis dét samme. Vi fulgtes så med min veninde, og hendes datter, og vi havde det fantastisk.
At se Sofus helt tæt på, ude på nye eventyr, hvor vi begge var lidt på udebane, hvor vi begge sammen skulle forholde os til nye indtryk, var vidunderligt. Den ene dag gik han 10 km uden brok. Den anden dag skiftede vi transportmidler fem gange. Uden tøven, uden brok. Om natten lå vi tæt, om dagen fandt vi ud af, hvad planen var, sammen. At se ham flække af grin, studse over noget nyt og fortælle historier fra hverdagen uden at blive afbrudt af storebror, eller uden at aftensmaden skulle laves, og uden andet end fokus på ham, var som at møde ham igen. Som den store, omsorgsfulde, kloge og finurlige lille fis han er.
(Det bedste var, at allerede inden vi var kommet hjem, foreslog Sofus at vi tog Johan og Elias med inden sommerferien (og inden denne tur, han glæder sig helt tosset til), og viser dem “vores steder”. )
Årh, søde barn! At nyde enetid med sin mor så meget og så samtidig ønske at dele det med resten af familien. Smelter da lige lidt…
Kvalitetstid med det enkelte barn er så afgørende, men noget som man først for alvor får øje på betydningen af når man tager sig tiden til det… Så vigtigt, både for barnet, og for den voksne.
Tak for et meget fint og tankevækkende indlæg. Perfekt med et par fridage forude, hvor jeg tror, vi skal praktisere det i lidt mindre målestok med vores små på 1,5 og 3 år.
Kære Julia.
Berlin er skøn. Vi tager afsted i morgen med vores datter på 14 – vi skal også planlægge og opleve sammen – hvad mon det bliver? Vi har hentet hjælp ved at købe Sissel-Jo Gazans bog “Vi elsker Berlin”;0)
Det bliver underligt at tage afsted uden at have familien samlet (storebror på 18 bliver hjemme;0)), men vi voksne og Naya vil nyde nærheden med hinanden.
God Kr. Flyvfartsferie til jer, knus Jannie
Dejligt og inspirerende indlæg, tak!
Åhh, det lyder som om I har haft den fineste tur!
I er savnet, lad os snart finde en dag til kaffe 🙂
Kram
Åh, det lyder hyggeligt! Skøn dreng du har! Får lyst til at gøre det samme med en af mine drenge
Berlin er altid skøn..
Vi har været der efterår og forår ☀ og overvejer om vi også skal en tur derned til sommer
Vi har dog rejst alle 5..men fedt med sådan en nærhed med det enkelte barn…har jeg nok glemt lidt efter de er blevet større..
Kære Anne Mette – jeg har virkeligt nydt den tur; altså det med for alvor at SE Sofus. Jeg håber begge drengene vil igen, hver for sig, når de bliver ældre. KH J
Kære Jeanette! Ja, gør det! Så nemt og hyggeligt! KH J
Kære Kristina – det har vi! Og JA – lad os ses snart! KH J
Kære Leafy – tusind tak! KH J
Kære Jannie – det lyder også SÅ vidunderligt! KH J
Kære Stine – Ja, nogle gange kan en time hist og pist give det samme. KH J
Kære Skøre Liv – jeg tror virkeligt, at du har ret. KH J
Kære Marina – nemlig – så vigtig for os alle. KH J