Nogle gange er ansvaret fælles

Når jeg holder oplæg og foredrag om vores ømme tæer, hvor ligestilling er en af dem, er der altid nogen der siger: “Hjemme hos os er vi ligestillede. Jeg ser ikke det store problem.” Og nej, måske er der ikke et problem hjemme hos dig, eller hjemme hos mig, men problemet, det findes stadig. Det har jeg fået lov til at skrive en klumme om til Femina, og den kan du læse lige her.

6 kommentarer

  1. Enig!!! Carl Holst kalder Eva Kjer Hansen for en arbejdsomt og flittig pige – endnu et eksempel på, at ligestilling, det er noget vi leger. Når kvinder kaldes piger, så er det et klart signal om, at afsenderen ikke ser kvinden som en ligeværdig part i samtalen, på arbejdspladsen eller i politik. Men netop ubevidst anser vedkommende for et barn.

  2. Nej, vi har ikke ligestilling – hverken for kvinder eller mænd. For hvor det er kvinderne der ‘vælger’ at blive hjemme – så er det faktisk ikke et accepteret ‘valg’ for manden. Jeg savner i debatten at man MÅ vælge som man lyster – uden at andre måtte finde det forkert eller provokerende. Jeg vil gerne være på deltid. Men jeg kan fornemme at jeg nærmest gør mine med-kvinder ondt ved at tage det valg. Hvorfor – de kan jo som sådan godt vælge anderledes. Eller kan de. Jeg tænker lidt vores forældre har sejret ‘af helvede til’. Så meget at der idag heller ikke er det frie valg – nu er det bare arbejdsmarkedet, der er det eneste rigtige valg. Hvor de i gamle dage var hjemmet, der var det eneste valg for kvinder. Og hvor er det lige frihed og ligestilling kommer ind i det – når valget stadig er dikteret udefra og af normer, som man ikke selv har været med til at udforme?

  3. Manglede lige til sætning 2: At man måtte vælge som man lyster UDEN at det handler om køn. Køn har da ingenting at sige i den debat. Og før KØN tages ud er der ikke ligestilling.

  4. Kære Cille – det er spændende! jeg oplever det lige omvendt; at andre har meget travlt med OM jeg er nok hjemme, nu hvor jeg er så glad for mit arbejde…, og at andre kvinder føler sig generede af mine valg på det område.
    Kære Trine – nemlig! kan for øvrigt nærmest ikke rumme den måde mange kvinder omtaler sig selv og andre som piger på…
    KH
    J

  5. Hej Julia
    Så godt skrevet og lige spot on med den klumme. Jeg har ligesom dig en mand, der er enormt nærværende far for sine børn og vi er så sandelig også i det store hele lige der hjemme. Og så alligevel ikke – for ville han holde 6 måneders barsel som mig – nej, tre måtte være nok (der vil mange jo bare sige at hold da op hvor er du heldig at have en mand, der vil tage tre måneders barsel). Snakker han nogensinde om at gå ned i tid for at få enderne til at hænge lidt bedre sammen – nej! Og er det ham der bliver ringet op først af dagpleje og børnehave hvis ungerne er syge – nej. Og dette er jo bare de små ting.
    Ja jeg er da heldig at have sådan en mand – men han er da så sandelig også heldig at have sådan en hustru :-). For det handler jo også om at give mændene lov og gøre det ok fx at tage lige så meget barsel som kvinderne – og der er vi altså langt fra. Det kræver at der kommer lige vilkår fx de 14 uger der er øremærket mor – der kan da også være 14 uger øremærket far!
    Nå bare et lille pip med et par tanker herfra.
    Tak for en altid god blog❤️

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *