Tadaaaaa: Køkkenterapi: Min Søster Har Skrevet En Kogebog

Min søde, kloge, pæne og dygtige søster, og ikke mindst kollega, Anne-Sophie har skrevet en kogebog. Køkkenterapi, hedder den. Hun har arbejdet længe på den, og den er så latterligt pæn, at man få lyst til at slikke på siderne. Jeg så den første gang i virkeligheden i fredags, og den kommer ud den 11. februar. Man kan allerede nu læse mere om den her på Saxo.

I den anledning har hun lavet ekstra opskrifter til at forkæle os her på min blog med, men også på hendes egen lækre blog, som du finder lige her. Men først, her et interview med Anne-Sophie, hvor hun fortæller om processen med kogebogen.

Skærmbillede 2016-01-31 kl. 17.12.19

Du har lavet en kogebog! Hvem er den til og hvilket fokus har den?

Bogen er til dig der godt kan lide at spise god  hjemmelavet mad! Den er til dig, der bliver træt hvis madlavning skal være et identitetsskabende blærerøvsprojekt eller som ikke ønsker at spise efter en bestemt kur. Bogen er til dig, der slet og ret gerne vil have ordentlig, nogenlunde nem mad hver dag som også er hyggeligt at lave.
Hvor kommer din interesse for mad fra (jeg ved jo, du ikke har den fra hverdagen i vores barndomshjem…)?
Jeg ved det ikke helt præcist, men jeg tror faktisk det begyndte med en interesse for økologi og så fordi jeg ikke er særligt vild med kød. Det gjorde at jeg bestilte aarstidernes grøntsagskasser og så måtte jeg ellers prøve mig frem i køkkenet. Der var jo nok 22 og læste på universitetet og havde virkelig ikke mange penge, så der gik sport i at bruge kassen op ned til sidste fordømte pastinak og herfra gik det slag i slag. Da vi så startede Lahme Kommunikation sad jeg fra første dag og arbejdede med mad og fødevarekommunikation og så var jeg ellers solgt!
graeskarpasta
Hvordan gjorde du? Altså, hvor begynder man henne i dén proces?
Det er svært at sige, for retter er noget der på en eller anden måde kommer til mig. Min arbejdsnotesbog er for eksempel fyldt med halve opskrifter der kommer til mig når jeg sidder i et møde og snakker med folk om andre ting (undskyld). Det sker også at jeg er sulten efter noget bestemt når jeg sidder på cyklen på vejen hjem og så er opskriften der ud af det blå.  Eller simpelthen bare at jeg kigger ind i køleskabet og finder på noget.
Det er også lidt sådan det har været med kogebogen, opskrifterne er kommet hen ad vejen og i deres eget tempo.
2015-08-31 14.44.26
Hvad var det sjoveste at arbejde med?
Helt ærligt så har det hele været faglig forkælelse og totalt skønt. Jeg er så heldig at jeg har fået muligheden. tænk engang! Fotodagene sammen med Ditte Ingemann var så sjove. I begyndelsen var det vildt hårdt fordi jeg seriøst aldrig havde prøvet det før og man skal kunne balancere 4-5 retter i hovedet og på køkkenbordet på samme tid for at holde tidsplanen, og de skal jo være pæne ikke noget slask-klask-serveret… men helt ærligt så har det været helt vildt fedt at få lov til at koncentrere sig om sig eget projekt på den måde.
IMG_3022
2015-09-01 11.44.47

2 kommentarer

  1. Den vil jeg glæde mig til at invitere ind i bogreolen og ikke mindst at få ny inspiration……tillykke til din søster .kh. Pernille

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *