Interview: Mød Forfatteren bag Villads fra Valby

Elias, Sofus og jeg elsker Villads fra Valby. Han er møgfræk, supersød, initiativrig og meget omsorgsfuld. Alle disse egenskaber gør at han ganske ofte havner i situationer, der er lidt svære at overskue, og som ender med at han (næsten) får en skideballe. I år er der kommet en ny bog, nemlig Villads fra Valby på sommerferie. Nøjagtigt som min Elias er Villads i denne bog i gang med sommereferien mellem børnehaveklassen og første klasse, og med at nyde at være sammen med familie og venner. Bogen er SÅ god – ligesom de andre; skrevet med humor og omsorg, men også så genkendeligt at både Sofus og Elias kan grine med.

Anne Sofie Hammer er forfatteren bag, og hende skal du møde her:

1. Hvordan er Villads blevet så fræk?
Jeg vil jo faktisk gerne holde fast i, at Villads slet ikke er fræk. Der er rigtig mange, der beskriver ham som en værre ballademager, men jeg kan ikke komme i tanker om en eneste situation, hvor Villads har lavet ballade med vilje. Han er ikke sådan en dreng, der tænker ”Nu vil jeg drille nogen” eller ”Nu vil jeg gøre noget, jeg ikke må”. Tværtimod forsøger han tit at være sød eller hjælpe nogen. Han vil måske bare vise sin lillesøster, hvordan sne ser ud – og så glemmer han lige at tænke på, at de voksne måske ikke bryder sig om, at man drysser en stor pose papirssnuld ud over gulvet derhjemme. Eller han vil hjælpe sin storesøster med lektierne – og så viser det sig, at hun slet ikke bliver glad for, at han har skrevet tal med grøn tusch i hele hendes matematikbog. Det er ikke noget, han gør for at være fræk. Det kan bare nogen gange være virkelig svært at gennemskue, hvad der gør folk sure eller glade.

2. Hvor kommer Villads fra? Ideen om ham?
Som så mange andre havde jeg læst Ole Lund Kirkegaards og Astrid Lindgrens og Thorbjørn Egners bøger for mine børn og været virkelig glad for det. Men man kan ikke komme uden om, at alle de bøger er virkelig gamle. Der er ikke nogen af dem, der beskriver den hverdag, som danske børn i det 21. århundrede kender. Og selvom eventyr og gamle historier også har en stor værdi, så kan det godt være virkelig vigtigt for nutidige børn at læse om andre nutidige børn. Børn, der leger med lyssværd og spiller nintendo og hopper i trampolin i stedet for at ride på hølæs og lukke grise ud af grisestien. Jeg var på jagt efter sådan en bog i nogen tid, før det gik op for mig, at jeg havde så præcis en idé om den bog, at jeg faktisk kunne sætte mig ned og skrive den.
Der var også noget med drenge. Og nu bliver det meget generelt, og jeg ville selv blive sur, hvis jeg læste et interview, hvor andre generaliserede på den måde, men nu gør jeg det lige alligevel. Der var noget med drenge, som på én eller anden måde var en lille smule langsommere til at se, hvornår der var skideballer i luften end piger. Jeg syntes, når jeg så mig omkring, at skideballerne meget oftere ramte drengene. Og det var egentlig ikke fordi drengene var frækkere. De havde bare lidt sværere ved at afkode situationerne, end piger havde. Sådan helt generelt. Og sådan en dreng ville jeg gerne skrive om. Og jeg ville skrive om ham på en måde, så han kunne genkende sig selv, når han hørte det. Og så de forældre, der læste det højt, måske kunne smile lidt af Villads’ tankegang, der jo som regel har sin helt egen og meget klare logik – selvom den altså ikke altid passer ind i de voksnes.
 
3. Han slås ind i mellem med konventionerne om hvordan man skal opføre sig – mangler vi anarkister?
Hæ-hæ. Jeg er ikke specielt stor tilhænger af anarki. Men jeg synes godt, at vi kan mangle nogen, der – ligesom Villads – stiller nogle undrende spørgsmål til alt det, som vi bare tager for givet. For Villads – og mange andre børn med ham – er der ikke noget, der er givet. Han synes, det er underligt, at der er hjul under lærerens stol, når man ikke må køre på den. Og han synes, det er underligt, at Fridas mor klipper i sine fine blomster, når han ikke en gang må prøve at røre dem lige så forsigtigt. Og han og hans venner diskuterer åbent, om gud og julemanden og tandfeen findes, og om Jesus egentlig var guds søn eller ej. Børn er vant til store, eksistentielle spørgsmål; den slags støder de på hele tiden i deres forsøg på at lære sig selv og omverden at kende. Og den nysgerrige og undrende tilgang til verden kan vi sagtens bruge noget mere af.

4. Jeg har læst at Villads bliver til en film. Kan du fortælle os lidt om projektet?
Ja, det er i sig selv en fin historie. Pludselig en dag lå der bare en mail i min inbox, hvor Regner Grasten spurgte, om filmrettighederne til Villads var ledige. Og det var de i dén grad. Og Regner ligger jo ikke på den lade side, så nu er der allerede skrevet manuskript og castet, og planen er, at optagelserne skal i gang sidst på sommeren, og at filmen skal have premiere 1. juledag. Det er Frederik Nørgaard, der har skrevet manuskriptet, og han har selv børn i målgruppen, og selvom der selvfølgelig er mange ting, man er nødt til at lave om på, når sådan nogle historier skal omsættes til film, så synes jeg, at han har ramt tonen fra bøgerne utrolig godt, så jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet.
Og så er det simpelthen sådan, at Louise Schouw Teater også er i gang med at lave et teaterstykke om Villads. Det er det samme hold, som lavede ”Vitello”-teaterstykket, og det gjorde de jo helt fantastisk, så det har jeg store forventninger til. Stykket får premiere på Aalborg Teater til januar, så det bliver bare en helt vild Villads-vinter, vi går i møde!