Den her må du ikke gå glip af!

I går sad jeg i et møde i Jylland, sammen med kloge og dedikerede mennesker. Vi talte om fødevarer, om økologi og om muligheder. Ved mødet var der en erfaren landmand til stede. Noget af det, der gjorde meste indtryk på mig var da han sagde at: “…en dag om ikke så mange år kommer vi til at se tilbage på nutiden og undre os over at vi tænkte vi kunne producere mad med gift.” Landmanden er økolog til benet og mener det er den eneste mulighed, der er. Mange gange kommer økologi til nærmest at handle om religion, og dernæst om økonomi. Så taler vi om, om det virkeligt kan passe at mad skal være så dyr, og om at ikke alle har råd til økologi. Så kommer andre ind og siger at det handler om at prioritere, og om at man ikke har brug for kød hver dag. Det er som om diskussionerne går i ring, i stedet for at føre et konkret sted hen. Som indspark til den diskussion har jeg en video, jeg også blev præsenteret for i går. Den er virkelig en øjenåbner, og dén må du simpelthen ikke gå glip af:

https://www.youtube.com/watch?v=oB6fUqmyKC8

8 kommentarer

  1. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at købe økologisk mad, det er nærmere, om vi har råd til at lade være. Selvfølgelig kan man ikke leve et sundt og sygdomsfrit liv, hvis den mad, man spiser, er fuld af gift.
    Videoen dukker heldigvis op alle vegne i disse dage, og jeg håber, at den vil være en øjenåbner for rigtig mange!

  2. Jeg er fuldstændig enig med budskabet i videoen. Problemet som jeg ser det, er bare at økologi ikke er ‘billigt’ nok til at sprede sig til de laveste sociale grupper. Jeg har svært ved at se en kassedame, enlig mor til to, få råd til 100% økologi… Der skal virkelig tænkes ud af boksen (og sættes ind med vidensdeling omkring f.eks. opskrifter). Jeg tror ikke det er viljen der mangler, men mere redskaberne. Kh. Birgitte

  3. jeg har ikke råd til udelukkede at købe økologisk og det er ikke fordi jeg så skal bruge penge til tøj – rejser – cigaretter – vin – øl – sko – kosmetik … for disse ting bruger jeg ikke … jeg har valgt at prioritere anderledes jeg har gået hjemme og i en del år har min mand været syg og vi ved ikke om han bliver rask igen … så pengene er små … og nej vi behøver ikke kød hver dag … men vi er dem vi er i dag pga kød det er proteinet i kød der gør og intelligente væsner og vores muskelemasse … for mange milioner år siden røg vi til tops i evolutionens rækken da vi begyndte at spise køb … lidt et side spor … men jeg vil da rigtigt gerne spise sundt og ville kunne give mine børn sundt mad, så jeg håber at fremtiden vil blive gift fri mad, til at betale .. for alle 🙂

  4. Kære Birgitte, Kære Helle – jeg er SÅ enig med jer. Og jeg er ked af din mand er syg, Helle. Der er nemlig noget principielt, der skal ændres på. Og nogle gange får man jo ticks af alle de ting, man burde og skulle. Men spørgsmålet er om ikke man nærmest er ude i noget strukturelt her – HVIS det virkeligt er så tydelig en udfordring med kemi i maden, hvorfor gør vi så ikke noget? Det er det jeg undrer mig mest over. KH J

  5. Da jeg handlede i dag kunne jeg vælge en almindelig dansk agurk til 6 kr. Eller den økologiske til 17 kr. og vi spiser en del agurker, så mit valg har også økonomisk betydning. Jeg ved ikke om forskellen er lige så stor på mælk, kød, pasta etc. På den lange bane kan det blive til mange penge. Hvis jeg ikke skulle tænke på prisen, var jeg ikke i tvivl eller om hvad jeg ville vælge.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *