Alkalineupdate & Hvorfor Bogen Og Virkeligheden Ikke Er Ens

Jeg er stadig i Østrig på Mayrklinikken, og i morgen er det sidste dag. Det er en overdreven oplevelse det her. På den ene side er kuren ekstrem, på den anden side er man omgivet af søde mennesker, der har til opgave at hjælpe én med at overleve. Lægen, Stephan Domenig, som har skrevet bogen her:

IMG_6664

…understreger igen og igen, at Mayrklinikkens metoder og måder at gøre tingene på IKKE kan forenes med et almindeligt arbejdsliv. Man er for sulten! For træt! For øm i hele kroppen, til at kunne gennemføre en arbejdsdag. Og det er derfor han har skrevet bogen, så principperne kan harmonere med en hverdag, hvor man ikke hiver tre uger ud af kalenderen og rejser væk fra job og børn. Bogen er altså en kur til hjemmebrug, hvor det der foregår her, er helt vildt. For det første er kalorieindtaget minimalt. Der er regler for hvordan man må spise, og mindfullness og meditation er integreret i det hele. Og ja, jeg holder masken.

Jeg har lært meget her – for eksempel, hvordan det at spise hurtigt og at snacke meget gør tarmen uarbejdsdygtig og os tykke. Jeg har også lært, at der findes naturmedicin der kan hjælpe på det meste, og at absolut stilhed og taleforbud også kan være en god ting.

Men det er på en mærkelig måde også tiltalende det her sted, for nogle af principperne man skal sige ja til når man tjekker ind er for eksempel: 2 gange yoga hver dag. At gå en tur med Judith i Tyroleroutfit og se på bjergene. Hver dag, At drikke skumringste (uden en snack til…), ved et lejrbål, og hele tiden at mærke efter hvordan man har det. Hvor man er stresset, og at tage en lur når man trænger. Men man er sulten. Jeg er SÅ sulten, og jeg er faktisk helt tilfreds med at skulle hjem i morgen.

For det her er aftensmaden. HVER aften:

IMG_8600

9 kommentarer

  1. Okay så, så bliver jeg mere rolig 🙂 Kunne heller ikke forstå, hvordan den vilde aksese kunne forenes med hente-bringe, møder og transport gennem myldertiden.

  2. der er ikke noget være end sult – for så begynder man at tænke på alle de ting man ikke må få når man er på kur.
    Men når det er sagt, så tror jeg bestemt at det kunne være meget givtig at tage 3 uger ud af kalenderen hvor man kan koble af, komme ned i gear og være mere mindfuld – det er bare lige at finde de 3 uger i en travl hverdag med job og børn

  3. Burde måske starte med at spørge om hende Camilla stadig lever…eller om du har overvejet at spise chefredatricen…for den dér aftensmad vil drive mig derude hvor jeg (heldigvis) aldrig har været. Og det jo ikke aftensMAD men mere aftensdrinks (hahaha…nej) eller aftenssuppe.
    Awesome at du gør det, men jeg vil ikke bytte…men – hvordan skal man så gøre i hverdagen? Ikke snacke? Ingen aftensmad?

  4. Du har sneget et kamera med ind til “aftensmaden” og du er på internettet! Ud fra hvad du beskriver kan jeg kun forestille mig at det kræver udstyr a la den kolde krig at få sneget sig til sådan noget…..;-)
    Husk at tage et billede af det første mad du kaster dig frådende over i lufthavnen, når du slipper ud

  5. @Lotte – hun lever stadig. Men jeg er meget, meget sulten. Og jeg havde ikke gjort det, hvis jeg havde forstået, hvad jeg gik ind til. I hverdagene skal man spise normalt, men ingen snacking. I bogen er der en masse opskrifter, som jeg helt sikkert vil prøve af.
    @Camilla – ja, jeg er totalt enig. 3 uger ville alle have godt af. Men jeg ville simpelthen ikke kunne undvære mand og børn, og hjem og arbejde så længe. Og slet ikke uden mad.
    @Marina – det er vist umuligt!
    Kærligst
    J

  6. Det må da være utroligt rart at lægge låg på den værste sult med den lille dusk karse der….

  7. Jeg kunne SÅ godt tænke mig at prøve det! Jeg ved at jeg ville blive tosset af sult og cravings, men hvor lyder det betryggende at alt er lagt i rammer og der står søde mennesker klar til at støtte én. Og yoga! Og frisk bjergluft – og stilhed! Bare det var mig!

  8. Jeg tror, at der skal meget overtalelse til, før jeg kan blive overbevist om, at det der på nogen måde kan være sundt for kroppen. Jeg bliver lidt ked af, at der er så mange, der føler et behov for at starte på ekstreme kure. Hvad blev der af spis varieret, fornuftigt og ikke for meget?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.