Nogle gang står jeg midt i ting, og ved ikke hvordan jeg skal holde masken. Den situation stod jeg i tidligere i dag da Jürgen fortalte mig om, hvordan jeg skulle tygge min mad på en helt anden måde, end jeg har gjort hele mit liv.
Vejen til Jürgen gik via en meget tidlig afgang fra Kastrup, via Wien og til den lille by Klagenfurt. Jeg er nemlig så heldig at skulle skrive en artikel om Alkaline-diæten. Hvis du ikke har hørt om den, er det lidt mærkeligt. Det er også mærkeligt at jeg ikke havde hørt om den, men det er en måde at leve sundere på, som opstod nogenlunde samtidig med at Rudolf Steiner fik sine ideer om kreativitet, sundhed og børneliv. Alkaline-diæten er baseret på syre/base, på hvile, ro og udrensning. En kur tager tre uger, og det er hermed ikke en total livsstilsomlægning, den kræver af en, men en kortere kur, man skal følge for at få det bedre. At folk taber sig er så en sideeffekt, man man gør det for at få det bedre, være sundere, og for at være mindre træt. Nu har den ledende læge på klinikken der har arbejdet med principperne i over 100 år, skrevet en bog. Og det er derfor jeg er her. Jeg har allerede skrevet en artikel til Femina om diæten, og nu skal jeg så prøve den i tre dage på klinikken, sammen med redaktøren på Femina. Her i Østrig ligger nemlig den klinik, hvor man har praktiseret Alkaline på i over 100 år, F.X. Mayr Health Center. Og det ser sådan her ud:
Her er ingen kaffe. Her er ingen snacks. Du må under ingen omstændigheder få et glas vin. Man kan ikke opdrive et stykke frugt. Du må ikke tale mens du spiser, og du skal spise på fastlagte tidspunkter. Du skal være en halv time om hver ret (derfor tyggeteknisk undervisning af Jürgen). Hovedmåltidet er frokosten, aftensmaden er en kop the, alternativt en kop tynd fond, men i begge tilfælde indtaget med teske. Du kan ikke få mere, hvis du er sulten. Der er ingen chokolade og ikke skyggen af en marcipangris. Eller chips. Er ved at få madfantasier og har kun været her i fire timer. Og jeg er sulten.
Jeg er ret spændt på i morgen, hvor vores ph-værdier skal måles og hvor man skal igennem det helt store fysiske tjek. For selvom jeg er sulten, og selvom jeg ikke har marcipan eller en shawarma med i tasken, så virker det her simpelthen så klogt: Kroppen og fordøjelsen skal have ro ind i mellem, så det hele kan præstere. Jeg er også spændt på om tre dage kan mærkes, på andet end sulten, men bogen her ER faktisk spændende og interessant, giver mening og er logisk.
Det er vel nok interessant og jeg glæder mig til at læse mere om dine oplevelser.
Det lyder dog også lidt hårdt, især det med at man slet ikke må få kaffe – når jeg nu som fast læser herinde ved hvor glad du er for lige præcis den drik… Gode tanker til dig, Julia 😉
Jeg tvivler slet ikke på, at det er sund for krop og fordøjelse at få lidt ro en gang imellem, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan man har det under sådan en kur. Bliver man ikke træt og irritabel? Og kan man passe sit arbejde og være der for sin familie, hvis kroppen detoxer i en sådan grad?
Sikker på at du ikke er havnet i en optagelse til Robinsom ekspeditionen?
Ingen kaffe i tre dage…Julia, du ER den sejeste jeg kender!
Glæder mig til at høre om dine erfaringer 🙂
Jeg har meget svært ved at klare forbud. Og sult. Tror ikke den kur er god for mig. Glæder mig dog til at høre om dine erfaringer 🙂
Kh B
Kære Julia. Som de andre skriver; du er sej at kaste dig over det projekt. Du må simpelthen være født med kronisk ja-hat og mod i håret;0) Jeg melder mig her til at tage dine chips i aften, kaffen må en anden få;0)
God fornøjelse til jer – mærkeligt med fuldstændig ro til måltiderne;0)
Knus Jannie
Ingen chokolade!!! Det er dog det værste jeg længe har hørt
Spændende. Lyder lidt barsk.
Kommer artiklen i Femina og hvornår?
Anne
Kære Anne – Det er SÅ hårdt! Ja artiklen kommer i Femina – jeg giver lige en update når jeg ved hvornår.
Kære Susanne – det er værre med kaffen
Kære Jannie – TAK, spis dem endelig. Jeg regner med at køre det store orgie når jeg er hjemme i morgen,
Kære Birgitte B – vi er den samme. Jeg hader begge dele.
Kære Marina – jo man bliver vanvittig sur. Og jeg er glad for at have prøvet det, men også meget tilfreds med at skulle hjem i morgen.
Kære Rie – det med kaffen er uudholdeligt.
Kærligst
J