Om Kærlighed Til Andres Unger

IMG_3858

Dette indlæg handler om den store kærlighed man kan føle til andre menneskers børn – de børn, hvis liv man rent faktisk får lov til at spille en rolle i.

Denne weekend er nemlig weekenden, hvor jeg for første gang skal spille en formel rolle i andres børns liv. En meget kær venindes dejlige unger – der er to – skal døbes, og jeg har fået lov til at være “Gudmor”. Jeg er ikke døbt, så jeg kan ikke være rigtig Gudmor, men “Gudmor” er alt rigeligt. Jeg er lykkelig. Og taknemmelig. For den funktion, den rolle, jeg derved helt institutionaliseret får lov til at få for unger, der ikke er mine, er helt vildt overvældende. Og jeg er så stolt. Og helt øm i hjertet over det. Jeg har tænkt mig at være god til det. Omsorgsfuld, nærværende og tilstedeværende. Og håber at de vil lukke mig ind, og at jeg må holde dem i hånden hele vejen.

At andre mennesker giver en lov til at komme tæt på deres børn er ikke bare en tillidserklæring men en gave. Og den udvidede familie har altid tiltalt mig; jeg elsker tanken om at vi vælger hinanden til og giver hinanden lov til at være dem vi er – sammen.

8 kommentarer

  1. Lige de ord fik mig til at savne min (kærestes) niece og nevø endnu mere. Det er næsten det værste ved at være væk i fire måneder; den udvikling børnene går igennem i mens! Tænk at man kan savne små mennesker så meget og glæde sig så meget til skype og gensyn! Tillykke med den nye titel i øvrigt. “Gudmor” lyder bestemt ikke som en dum tillidserklæring 🙂

  2. Tak for at give mig tårer i øjnene fra morgenstunden! Jeg har en gudsøn, som nu er en stor ranglet teenager, som jeg ser alt for lidt og som jeg kom til at tænke på. Det er nemlig så stort, tillidsfuldt og rørende, når andre på en sådan helt formel og gammeldags måde viser, at man er vigtig i deres liv.
    Og så også en stor tak til dig, Julia, for at du sådan tager dig tid til at svare på blog-læsernes svar! Eller nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men jeg synes, det gør det til en dejlig “dialog”, og at man kan se det betyder noget for dig at der kommer respons retur:-)

  3. Jeg er også gudmor.
    Men jeg er også en reservemor til en av mine datters venninner. Og hennes mor er det til min datter. ( vi laget en avtale 😉 )
    Da hun jeg er reservemor til, hadde det vondt, var det meg hun ville snakke med, og hun ville bo hos oss en uke for å være tett på.
    Det er kanskje viktig for unge mennesker å ha andre voksne som står dem nær, enn kun deres foreldre. Man bør ikke engang være deres gudmor.
    Nå strikker jeg en jakke til henne, for det er kaldt der hun har flyttet med sin mor. Og de unge elsker visst å gå med hjemmestrikket for tiden…..
    Ønsker deg en riktig fin helg.

  4. Jeg er meget enig! (Er dog “kun” gudmor til min niece, så der er en relation anyways) 🙂
    Jeg elsker også tanken om at vælge sin familie and all that – men hold nu op, hvor jeg synes, det er en udfordring at finde tiden i det “voksne -host host” liv med job, indkøb, tøjvask, familiebesøg osv. Og ikke mindst at skabe en balance mellem den struktur, der synes så vigtig i processen, hvor vi lærer at navigere i det der små-børnsfamilieliv, og så give plads til spontanitet, hvor man netop kan prioritere vennerne (der så i øvrigt ikke har tid, fordi de selv er på familiebesøg med børnene, eller skal på druk med vennerne uden børn)
    Jeg synes, det bliver sværere og sværere at udpege de venner, jeg med sikkerhed ved, vil blive i mit liv forever-and.-ever…..

    Dejligt tankevækkende indlæg – og dejlige dejlig babyfusser 🙂

  5. Jeg tror så meget på, at familie ikke er noget man fødes ind i, men noget man vælger. Tillykke med dine “nye børn”. De er heldige.

    Kærligst Sine

  6. @ Livsglimt – babyfødder er bare det dejligste.

    @Sine – tak, du er så sød – jeg føler mig også heldig.

    @Dorte D – jeg tror vi må være mere overbærende allesammen. Jeg læste et sted at vi i dag er meget hurtigere til at sige farvel, end man var før i tiden. Måske er det noget, vi skal lære, at holde ud og holde ved.

    @Sylvia – hvor er hun og du heldig. Og hvor er det dejligt at du laver noget til hende.

    @Pernille, nårh hvor er du heldig! Og ja, jeg vil SÅ gerne snakke med mine læsere – derfor gør jeg mig umage for at svare alle. Nogle gange glipper det, og det er virkelig ikke med vilje. Jeg er også meget taknemmelig for alle jer, der skriver her ude, i stedet for at sende mig en mail. Jeg synes det er rigtigt dejligt, når kommentarsporet kører, og jeg synes vi altid lærer noget af hinanden i det. Så tak til dig.

    @Laura – har læst at i er blevet røvet! Det er jeg bare SÅ ked af! forstår også godt at du savner, men det er så godt at I besluttede jer for at rejse. Rejser er noget af det jeg aldrig har fortrudt…
    Kærligst
    J

  7. TAK! Ja, det var virkelig en ubehagelig omgang. Vi er heldigvis blevet taget godt om af forsikringen og har fundet en løsning på vores rejseplaner. I øvrigt læste jeg lige noget om dit hemmelige projekt vol. 2 (går jeg ud fra, ellers har du virkelig gang i flere projekter på én gang end jeg troede var menneskeligt muligt, hehe 😉 ) – ved ikke om det er afsløret endnu eller om det bare er EB, der er for hurtig? Anyhow, du bliver omtalt som “etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme”, og det synes jeg sgu lyder ret sejt 😉 God dag!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *