Om DjævleYngel (Mit Eget), Snart 3-årige, Ukuleler og Kunsten At Være Nogens Mor

IMG_3232

Lad det være sagt med det samme, jeg har verdens lækreste, sødeste og sjoveste unger. De fleste dage. Så er der de dage hvor de morfer ind til at være Djævleyngel, som er sprunget direkte ud af det sted, hvor små børn får hugtænder.

Sådan en eftermiddag havde vi med Sofus i går. Det begyndte med at han skulle have sikkerhedssele på i bilen. KÆMPE drama. Ingen reaktion fra hans side på vores venlige henstillinger om lige at blive siddende. Da vi skruede bissen på skreg han af grin, så det gjorde ondt i maven, og så ville han trøstes, men havde formået at vride sig ud af den ret stramme sele i bilen. Det fortsatte med ballade, surhed, rituel tyrannisering af storebror og alskens rædsler. Han bed sin storebror i læggen, nikkede sin far skaller og forsøgte at angribe mig, alt imens han hulkede af grin, ballade eller over verdens uretfærdighed.

Til sidst stampede jeg i gulvet, RÅBTE at nu flyttede jeg fandme hjemmefra, og gik så ud i køkkenet igen for at fortsætte den madlavning jeg allerede havde involveret ham i (det gav 7 minutters hygge, men da havde prisen også været at han fik lov til at skære med en kniv (altså ikke en skarpsleben slagterkniv, men alligevel)), så det var ikke her, jeg selv fik lavet noget. Da jeg havde råbt, blev der stille.

Indtil Sofus kom ud i køkkenet med sin ukulele og sit englesmil og sagde:

Sæt dig ned mor. Mig synge for dig så du bliver glad igen.

Og så sang og spillede han en hjemmelavet sang om sin søde mor, og jeg døde lidt. Og blev boende.

13 kommentarer

  1. Ah, de kære børn. Der har vi vist alle været – ikke til at vide, hvad der går gennem hovedet på de kære små når de går fra djævle til engle (eller den anden vej) og vi mødre får ondt i maven.
    Faren har en rød ukulele som han lærer ungerne at spille på. De er nemme for ungernes små fingre i stedet for guitaren. Onkel er ukulele lærer i England for børn. Jeg elsker det instrument:)

    Godt du blev boende 😉

  2. Fantastisk indlæg! Tak for dagens grin – og for endnu engang slå fast at jeg ikke er alene med mine frustrationer og engle/djævlebasser.

  3. Fantastisk historie! Heldigt for Sofus at han lige fandt englebarnet frem 🙂

  4. Åh, de sidste sætninger! “Og blev lidt boende”. Jeg kan kun forestille mig hvor mege man nogle gange har lyst til at flytte hjemmefra med børn i huset. Men på den anden side kan jeg også kun forestille mig en brøkdel af al den livsglæde sådan nogle børn giver en!

  5. Er også lige død lidt:). Af lykke over, at der også er den slags dage på Østerbro og ikke kun i det fjerneste af Jylland ☺️ .

  6. Sidste uge kom jeg til at råbe ret højt af mine unger. Hvortil min 13-årige kom hen til mig, lagde hovedet på skrå og sagde: mor, du trænger vist til en krammer. Og så krammede han mig. Så faldt jeg ligesom helt ned 😉

  7. Tak 🙂 dejligt at du deler. Fra djævle til engle og omvendt. Så rigtigt og lidt skræmmende også.

  8. Yup, det er liiige den alder… Min lidt over treårige datter kan også være en djævel og så pludselig siger hun- mama, vi er bedste venner! Helt ærligt 🙂

  9. Kender det! Når folk siger: ‘ Er det ikke hårdt med to små børn? ‘ svarer jeg: ‘ Ja og nej. Der er perioder med spidsbelastninger, hvor der f.eks. skal tørres op og af, både på bord, bagdel og næse, men 15 minutter efter er der rene senader’ 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.