Om Forventninger – Og Familie

IMG_3097

Når nu vi er ved det med familie, så er det næsten et år siden min far har været i Danmark. Næsten et helt år siden vi sidst har set ham. Det er lang tid i et voksenliv og endnu længere i et børneliv. Nu er han så småt på vej tilbage, og jeg gør mit bedste for at forberede ungerne på at Morfar kommer hjem. Så vi talte om det igen i morges, og Elias fortalte at han glæder sig til at se sin Morfar. Vi fandt – igen – billeder frem og viste dem til Sofus, som ikke helt forstod, hvem det var han skulle kunne genkende på billedet. Sofus er 2,5 nu, så det er jo næsten et halvt liv siden han sidst har set sin morfar. Det hele er lidt svært at forstå for ham, og hvad gør man så? Man spørger storebror om hvordan verden hænger sammen.

Sofus så op på Elias og spurgte ham:

Elias, hvad er en morfar?

Elias – den velovervejede storebror tænkte sig om og svarede:

En morfar er det samme som en farmor. Bare ikke så tit.

16 kommentarer

  1. Det er da det sødeste svar ❤️
    Jeg er lidt spændt på at se hvad mine jævnaldrende (med dine altså) børn siger til at se deres bedsteforældre udenfor Skype og FaceTime verdenen.

  2. Dejligt enkelt svar. Står i lufthavnen efter to lange men spændende arbejdsdage. Tænker at man bare nogen gange burde se det i børne perspektiv for så er det bare ikke så kompliceret.

  3. Fantastisk svar, som giver rigtig meget mening og så alligevel ikke 🙂

  4. Er børn ikke bare skønne! :Anledning til mange dybe smil 😉 .
    Bedsteforældre er ikke hvad de har været. Mine bedsteforældre var sådan nogen som gik og passede have, fodrede fugle, bagte kager og som altid havde tid. Nye udfordringer.

  5. Jeg håber morfar tager konkurrencen op med farmor, om at få sit helt eget prædikat fyldt med indhold – og tid! Trist at både vi yngre og ældre voksne glemmer, at det parameter børn måler allerbedst efter er investeret tid .

  6. Dejligt for dig og dine drenge at din far kommer et smut hjem, også selv om det til tider kan være lidt svært!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *