Fra Det Ene Til Det Andet

IMG_2600

Det er søndag, og jeg er smuttet på arbejde for lige at nå at gøre ugen klar. Bedste Karen er taget i kolonihaven med ungerne, for Johan arbejder også, så vi var nødt til at bede om hjælp. Vi er SÅ heldige at vi har hende, og én der faktisk har lyst til at tage sig tid til at hjælpe os, når vi har allermest brug for det. I morgen skal vi for eksempel holde en meget spændende event, jeg har deadlines, der kryber nærmere, og der er tryk på med de gode ting. I det her selvstændige liv, er forårets helligdage et velkomment afbræk, men der er (heldigvis!!!) stadig ting, der skal gøres, og som man så ikke lige når. Derfor denne søndag, men intet brok over den, for jeg har været i kolonihaven i går og i torsdags med ungerne og Johan, og det giver ro i sjælen og langsommelighed over hele linjen.

Der er noget med at forene arbejdsliv, familieliv, weekender og interesser, som ind i mellem synes en umulig balance. Andre gange bliver den mulig – og vores unger er nu så store, at de er helt med på at det er sådan det er hos os. Og ikke mindst: At de kan glæde sig til at være sammen med alle de gode mennesker, der også elsker dem.

PS: Sofus og jeg har ligget på lur for at tage billeder af dyr. Ret svært når man er en to-årig med krudt overalt, men han klarede det. Især er han vild med “negle”.

IMG_2599

IMG_2604

5 kommentarer

  1. Kære Julia.
    Kender ikke dig og Johan, men fornemmer I er gode til at være i nuet, nærværende og glæde jer over hverdagen. Både den med ro, men også den med fart ;0) Det virker som om, I er så gode til at sætte pris på det I har og det er så værdifuldt for at kunne trives og kunne blive ved at give… Pas på hinanden og ungerne.
    Knus Jannie

  2. Ah, de kære små dyr man finder i en have. Jeg er verdens dårligste mor når det kommer til det…. Jeg hader de der ting og kan ikke komme i nærheden af dem. Da ungerne var små og kom for at vise mig klamme snegle, orme you name it måtte de hurtigt sande moren ikke brød sig om det! men så er der så meget andet jeg kan:) hi hi
    Dejlig I er så glade for jeres kolonihave, det lyder super hyggeligt der:) Det er altså ikke hvor mange timer man er sammen men, hvordan man bruger de timer man er sammen:) Men det ved I jo godt. Fortsat go’ søndag og held og lykke med den spændende event i morgen:)

  3. Jeg er dybt imponeret over jer, når jeg læser hvordan i formår at forene fede spændende jobs med en lykkelig familie. Selv har jeg ikke prøvet andet end at være studerende, mens jeg har haft børn, og det er jo en luksus situation, hvor man er mere sin egen chef. Håber vi finder den rette rytme, når min barsel er slut, og jeg skal starte i job!
    Kh Henriette // blondinemor.dk

  4. Kære Jannie, Vi gør os umage. Og jeg øver mig dagligt i det. Og jeg ved at vi har meget at være taknemmelige over. Jeg har en veninde, der tit siger til mig at jeg bruger det ord – taknemmelighed- for meget, men jeg synes altså det er så vigtigt at være taknemmelig. Der er nok at være utilfreds med og nok, der ikke lykkedes, men det at have hinanden er taknemmelighed værd.

    Kære Mette – er SÅ enig! Det handler nemlig om hvordan og hvor tæt man er sammen. Og nogle gange så er der ikke tid nok, men så må man kradse den ud, tænker jeg. KH J – PS er altså heller ikke vild med kryb men knokler for at tage mig sammen…

    Kære Henriette, Det bliver fantastisk! Og fantastisk hård at starte i job. Så længe ungerne er raske kan vi få alt til at hænge sammen, men som jeg også har klaget min nød over herude på bloggen, så spiller INTET når de er syge hele og halve måneder i træk hver vinter. Det er noget med at nyde de gode stimer, når de er der.

    Tusind tak for jeres dejlige kommentarer, Kærligst
    J

  5. “Negle” kryber jo så dejligt langsomt og lader sig tilsyneladende ikke sådan forstyrre af en to-årigs krudt. Rart og praktisk, når der skal skydes billeder 😉
    Var selv i haven i torsdags, med tvillinger på 2,5 år on the side. Midt i kampen mod brændenælder og vilde brombærbuske (slet ikke så romantiske som de lyder) huskede jeg faktisk på at vise ungerne det myrebo, jeg kom til at forstyrre, alle de bænkebiddere der dukkede op under sten, jeg flyttede, og alle de “negle” der kom til syne undervejs. Tak til dig, Julia, for inspiration fra jeres kolo-aktiviteter!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *