Når Børn Bliver Venner – Med Sig Selv, Hinanden & Verden

IMG_2524

Weekenden er sigte, og denne uge er det Johan, der skal arbejde røven ud af bukserne, mens jeg har en unge under hver arm. Jeg er nemlig lidt i tvivl om, om jeg overhovedet vil give slip på dem lang tid nok til at de kan drøne ud i solen, for hold op hvor er det godt selskab for tiden.

Der er sket noget med dem.

De er blevet gode venner, ikke blot de to sammen, men på en eller anden måde også med sig selv om med omverdenen. For Sofus handler det om at han kan udtrykke sig klart og fortælle hvad han vil og især hvad han ikke vil. At vi kan føre samtaler, og at vi kan lægge planer sammen. For Elias handler det om, at han er blevet stor – den frihed, kolonihavelivet har givet ham, har han taget imod med åbne arme og giver den så meget gas på græsplænerne, i mudderhullerne og i det hele taget overalt sammen med en folk af ligesindede. Og faktisk sad jeg i sidste weekend pludselig i et kvarter uden at NOGEN bad mig om NOGET. Med hænderne i skødet, og var i tvivl om, hvad sørensen jeg skulle stille op med mig selv. Jeg nød det – og i denne uge tager jeg en bog med, når ungerne og jeg skal være alene, for når de pludseligt hellere vil noget andet end mig, så vil jeg (gen)læse denne fantastiske sandfærdige beskrivelse af, hvordan en fatter inder cykler til Sverige for at gense den kvinde, han forelskede sig i. Romantisk!

 

7 kommentarer

  1. Kære Julia
    Du har simpelthen ramt det punkt i dit “Mor-liv”, hvor dine dejlige små poder, render af sted på egen hånd, og du – i hvert fald ikke hele tiden – er omdrejningspunktet i deres tilværelse.
    Det er fuldstændig fantastisk, at opleve det OG lidt skræmmende, at de lige pludseligt er blevet SÅ store.
    Husker det tydeligt da det skete for mine egne, blandingen af fryd over lidt alene tid og også frygten for, at blive til overs, den skulle jeg lige sluge en gang og vænne mig til. Især det med, at kunne foretage mig noget for mig, selvom børnene var lige i nærheden, var meget uvant for mig.
    Mine er født med 19 måneders mellemrum (i 2004 og 2005), og da jeg blev skilt fra deres Far for 5 år siden, mærkede jeg det ekstra meget, da de blev mere og mere selvstændige.
    Det er en kæmpe gave, at give sine børn og dig selv, evnen til at give slip lidt efter lidt, blot børnene ved, at de ALTID kan komme, hvis de bliver udfordret i større eller mindre grad.
    God dag og god weekend i kolonihaven
    Kh Vibeke

  2. Sådan har vi haft det i nogle år nu – og det er bare så dejligt. Når man sidder på sofa’en og kigger på hinanden og ved hvad man skal gøre af sig selv fordi børnene er fuldt optaget af hinanden.
    Vores børn bruger også vores have rigtig meget, og så ser vi dem ikke i lang tid – kan hvis de spørge efter kiks eller saftevand.
    Det er en af de ting der gør at vi er gået væk fra at få en 3’er – nu har vi haft den nemmer i nogle år nu, så nu orker jeg ikke at gå tilbage til der hvor de virkelig er afhængig af deres forældre. Vi nyder simpelhen den frihed lidt større børn giver.

  3. Kære Vibeke, ja, jeg kan godt fornemme at det kommer til at nive lidt undervejs, men lige nu er jeg bare nærmest i chock over den udvikling der er i gang. Det går så hurtigt. Jeg kan huske, da jeg længtes efter at de bare selv kunne spise uden at man skulle redde dem fra den visse kvælningsdød. Det er bare noget andet nu. Og du har ret: Det handler om at lade dem vide at de bare kan støde til, og at man er lige HER.
    Kærligst og tak for dine varme ord,
    J

    Kære Camilla, ja, det forstår jeg så godt. Jeg har det også som om jeg er ved at komme ud af en babytunnel, og selvom jeg dør lidt når jeg holder en lille ny, så er det ikke for mig, at begynde for fra med en tre-er. Desuden er jeg så hamrende ydmyg og taknemmelig over den lykke det er at have to lækre unger. Jeg føler mig uendeligt priviligeret.
    Rigtig god weekend,
    Kærligst
    J

  4. Rigtig god weekend i kolonihaven! Det er sådan en fantastisk gave du beskriver – at få lov at følge med i vores børns liv – og undres over når de pludselig kan/tør helt nyt ting…. og så er det vi skal turde give lidt slip 🙂

  5. Den bog lyder som værd at læse. Har du skrevet om den tidligere herinde? Vil straks se om den kan reserveres på biblioteket. Det kunne være rart med et afbræk fra alt det her eksamensgøjl. God weekend! Godt vejr + søde børn + kolonihave lyder som en skøn kombi!

  6. Kære Laura, lige præcis du vil elske den. Nej, den er lige kommet ud, men jeg har lynlæst den til Femina for nogen tid siden, og den var så god, at jeg må have den ind under huden igen. KH J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.