4 Helt Fantastiske Oplevelser i Din Stue

IMG_2236

IMG_2244

Jeg elsker bøger, og det stopper aldrig. Jeg er heldigvis holdt op med at gemme alle dem, der kommer ind forbi bogreolen, for vi har været tæt på at drukne flere gange. For det meste sætter jeg en kasse med dem i opgangen, så andre kan få glæde af dem; gode bøger skal ud at leve hos andre. Jeg har for nyligt ædt mig igennem disse fire, vidt forskellige bøger, og jeg kan anbefale dem alle:

Kelly Oxfords Everything is perfect when you are a liar er hyldende morsom, et memoir, handler om kvindeliv, arbejdsliv, om at føle sig for tyk, for dum, for kert, og om at finde sin vej i livet, selvom den ikke er helt ligeså regelret som alle de andres. Hun kan desuden trylle på Twitter og instagram, hvor du kan snuse til hende.

Karen Pallisgaards Begynderyogabogen er et must read for alle der kan lide yoga. Den giver en indføring ikke blot i praksis men også i filosofi og teori og Karens personlige take på livet med yoga. Desuden er den vanvittig appetitlig og ligner en slikbutik. Der er ikke sparet på udstyret, og der er fine illustrationer i lækre farver hele vejen igennem. Men tjek den ud, hvis du vil snuse til yoga og tror du ikke har tid til at følge et hold.

Den sygeste løgnehistorie er en børnebog. Vi er faktisk ikke færdig med den derhjemme endnu, men Elias og jeg hulker af grin over den. Den er lige i skabet til en fjollet seksårig dreng og er lidt  Ronja Røverdatter møder Den Utrolige Historie Om Den Kæmpestore Pære.

Det vidste du ikke om Danmark er en absolut fantastisk og ganske overset perle af en bog. Den er fyldt med skæve, mærkelige og utrolige historier om Danmark gennem tiden. Den handler om, hvordan det samfund vi kender i dag blev skabt, og hvor mange huller der var på vejen. Den er virkelig sjov. Illustrationerne er ret dårlige (!), men se forbi dem, og den grimme forside og så har du virkeligt en god bog.

IMG_2248

12 kommentarer

  1. tak for et spark boglig inspiration. jeg kender kun begynderyogabogen, som har gjort en forskel i mit yogaliv. knusgode karen! resten af bøgerne har jeg tilgode – er lidt lun på børnebogen. p.s. sikke en smuk buket omtanke!

  2. Den med Danmark lyder ret interessant – altså bortset fra illustrationerne. Og det er så ærgerligt, for illustrationer betyder alligevel ret meget for en bog. Men hvis indholdet kan bære den hjem alene, så må den være et forsøg være i hvert fald 🙂 Tak for tip!

  3. Har kastet mig over Begynderyogabogen i håb om få rørt mig lidt hjemme på stuegulvet. Har aldrig været i nærheden af yoga, men Begynderyogabogen er så dejlig pædagogisk og letforståelig, at det ikke skræmmer mig at kaste dig ud i det.
    Din Blogbogen blev slugt på et par dage, virkelig god bog, hvis man har interesse for og kærlighed til mediet.
    På læselisten er i øvrigt Ken Folletts Verdens Vinter. En mursten af en bog, som jeg glæder mig til at fordybe mig i.

  4. @Linda – ja, den bog er bare vidunderlig. Og børnebogen ligeså!
    @Laura – tjek den ud; den er så givende og faktisk rigtig sjov også.
    @Baysen – uha, den er SÅ god – den tredje og sidste kommer forresten i september har jeg lige hørt!
    KH
    J

  5. Ja, jeg så referencen til begynder-yoga bogen i et blad for nyligt. Jeg har selv taget yogaen op igen efter 7 års pause, og det gør godt – og hårdt. Men tænk sig, at jeg troligt står hver torsdag morgen kl. 6.30 til Hatha Yoga – og er GLAD i låget over det. Tænker da bestemt, at den yoga bog kan give mig endnu mere blod på tanden. 🙂

  6. Har fluks bestilt Everything is perfect when you are a liar hos mit allerbedste Statsbiblioteket – vi er altså gode venner 🙂 Og bliver da også lidt lun på yogabogen efter at have læst så mange rosende ord om den. En af mine gode veninder er faktisk ved at uddanne sig til yougainstruktør. Måske jeg skulle bede hende tage udfordringen op og lære mig at elske yoga. Eller måske bare holde af det 🙂

    Og skønt med bogindlæg. Har selv et par bøger liggende, der faktisk bare venter på, at jeg får taget nogle billeder af dem.

  7. Er aktså lige ved at læse sådan en god bog….Sandheden fra en løgner! Synes du er verdens (ok måske bare Danmarks – katastroferne i verden taget i betragtning) sejeste kvinde 🙂 Julia.
    Danmarksbogen lyder spændende. Så ærgeligt m dårlige fotos. Hvorfor går forlaget/forfatteren ikke op i det? Det er så vigtigt.

  8. Nu så jeg lige at du nævnte Strids ” den utrolige historie om den kæmpestore pære”. Den har vi været nødt til at investere i herhjemme. Fantastisk børnebog. Her i Alleren, på Kunsten, er der pt en ret fed udstilling om Strids bøger, med en masse originaltegninger fra bøgerne og en kæmpe stor pære som ungerne kan kravle ind og sidder og læse og hygge. Ret fedt lavet. Kan anbefale det. Udstillingen stopper inden så længe.

  9. @Sine – den er god!
    @Henriette – tillykke med den kommende familieforøgelse! Der findes også en virkelig fin gravid yoga dvs, jeg kan anbefale: http://www.yoginiyoga.dk/collections/dvds
    @ Line – den har jeg hørt om og så glemt alt om den igen. Tak for reminderen. God weekendaktivitet!
    @Susanne – jeg rødmer helt ned af nakken. TAK, hvor er det bare sødt sagt. TAK!
    @Marina – yoga er det fedeste og den bog er knaldgod. Glæder mig til at høre om du er enig!
    @Bitten: HVOR ER DU SEJ! Så sej vil jeg også være! Megagodt gået!
    Kærligst
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *