Husker Du? Om Verden Fra Et Barns Perspektiv. Og Om Kærlighed.

IMG_2235

Jeg har holdt sengen i dag, og tror det ser ud til at i morgen bliver samme slags dag. De smukke kager kom jeg hjem til i lørdags. Det var Valentines Dag i fredags, og der bagte Elias disse såkaldte Kærlighedskager til mig. Han havde gemt dem i en skuffe til jeg kom hjem, så ingen ved en fejl, troede de var til dem.  Så rørende.

Her til aften puttede jeg ham. Vi ligger tæt i hans seng efter jeg harlæst for ham, og jeg krammer ham og siger at jeg slet ikke forstår hvordan han har været hos mig i seks år allerede. “Seks år, Elias!”Dertil svarer Elias:

Det er fordi du har moret dig sådan mor. Når noget er så sjovt, hele tiden, så mærker man slet ikke tiden.

Han har jo ret. The days are long, but the years are short. Og en dag har man glemt alt om brystbetændelser, lortebleer, tigerspring, søvnløshed og alt det andet, og husker kun den faste næve, der pludselig fører en gennem livet, selvom man troede det skulle være omvendt.

15 kommentarer

  1. Ja! Elias, jeg er sikker på, du har ret. Hvor er han dog en klog og kærlig dreng. Og hvor er det uvurderligt, at du bemærker det så meget, Julia. God bedring, BTW.

  2. Tænkt at et barn kan være så reflekterende og også udtrykke det! Det er imponerende. Og ja, han har jo ret 🙂

  3. @Marina – ja, man kan næsten ikke rumme det…
    @Mor-til-tre – ja, jeg blev også ret stille der…
    @Dorthe – TAK
    @Laura, ja midt i kaos, og drengefis findes det her så…
    Kram
    J

  4. Smuk lille historie fra hverdagens fortryllende univers. Dejlig dreng du har.

    Jeg har selv en lille dreng på fire år, som ofte er i sine følelsers magt og som lever i en lidt for stor verden end han burde. Han tænker meget over ting som kan få små ord til at fylde i hans lille hoved.
    Han er heldigvis også en rigtig DRENG med fuld drøn på og som ikke er bange for de store drenge eller at råbe af sin mor i supermarkedet:-)

    Men til tider glemmer jeg hans tankestrøm og bliver irriteret over hans vrede og hidsighed, som jeg ikke altid forstår. Men jeg glæder mig lige så meget over hans tænksomhed og åbenlyse følelser som han bærer uden på tøjet.

    Børn er så dejlig ligetil og lad os huske hinanden på at værdsætte deres kompromiløshed:-)

  5. Wauw- der fik din sidste bemærkning lige en tåre frem her- for ja tiden løber for vildt… fatter ikke at tøsepigerne her lige om lidt er 7 og 5½… men jeg har fattet at jeg igen får min nattesøvn 🙂

  6. Årh hvor er det skønt! Sidder stadig midt i lortebleerne etc, men det er ok. For der er nok børnelatter og kys til at man glemmer det hele igen:-).
    Jeg synes det er fantastisk, at din glæde over livet/arbejde/andet skinner så meget igennem, at dine børn også lægger mærke til det. Det må jo betyde at du inspirerer dem og at “al” den rejseri måske slet ikke er så dum – jævnfør tidligere indlæg;-).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *