Jeg er hjemme. Helt hjemme. Jeg landede i lørdags, om eftermiddagen, med forsinkelse, og trådte direkte ind i alt det, jeg elsker mest. Den slags weekend-, og familie-kaos, som man tror man ikke altid kan holde ud, men som i virkeligheden er det fineste der findes. Der, hvor den ene har feber, den anden har ild i røven, og hvor Johan og jeg bare er dem vi er og er det sammen med vores unger midt i det liv, der er vores.
Verden kan være nok så smuk og spændende, men min udlængsel er i den grad blevet kureret. Nok kun for en stund, men hold nu op hvor er det godt at være hjemme.
Juhu velkommen hjem!!
TAK frk Wedel! KYS
Velkommen hjem – lyder meget ligesom min weekend 🙂
Det må i den grad også være sværere at være væk, når man har specielt sine børn derhjemme. Og det må væree endnu et argument for at min kæreste og jeg skal gribe muligheden nu og rejse afsted inden vi bliver bundet til hus, bil og børn 😉 Håber turen var god trods alt! Og en udlængsel under kontrol er heller aldrig skidt 🙂
Tak Dorthe!
Kære Laura – du har så evig ret. Afsted med jer!
KH
J
Velkommen hjem, Julia!
Vi startede weekenden med at hente en “lidt varm” dreng i vuggestuen til alm. tid. Den “lidt varme” dreng havde så 39,6 i feber. Gudskelov nåede han kun at kunne over 40 for en kort bemærkning, god nat og jeg sov 11 timer i streg den nat.
🙂 jamen så er det jo som det skal være. Dejligt.
Sådan skal det nemlig være! Tænk hvis man ikke var glad for at komme hjem!
Og så vil jeg lige benytte lejligheden til at takke dig, Julia, samt nogle af læserne her på siden, fordi I ifm. et indlæg om nude-strømper, fik mig overbevist om at gå til læge og blive henvist til operation for åreknuder. Det havde jeg aldrig fået taget mig sammen til uden jer! Jeg skal opereres næste uge og kan så forhåbentlig gå sommeren i møde med kridhvide, men åreknudefri ben. TAK!
Det er dejligt at komme hjem – også selvom det er til feber. Vi tager også endnu en tur her – lillemand med høj feber, mellemøre OG lungebetændelse. Så der er dømt penicillin. Nu bliver vores helt store udfordring, hvordan vi får en knust pille kamufleret 3 gange om dagen i en uge, så han spiser det. Det flydende penicillin nægter han nemlig og tvinger sig selv til at kaste op, fordi det smager så grimt. Lige nu kan jeg komme i tanke om blandet i is, i Nutella på en bolle, i smoothies………….er blank! Kun 20 piller endnu. Stakkels dreng.
Hverdagen giver èn grå hår og et hjerte, der næsten brister af ømhed over for det hele. 🙂
Kære Marina – TAK!! håber han har det bedre nu, og så godt med søvn! så længe man får den, så kan man jo faktisk klare det meste…
Kære Susanne,
Det er det nemlig…
Kære Pernille! TILLYKKE! Glæd dig så meget og skriv lige hvordan det går, ikke?! KH J
Kære Bitten – Ej, hvor er det altså hårdt. Hvad med juice? Marcipan (min løsning på alt…) God bedring! Kram
Enig Julia; det er skønt at være ude, men endnu mere skønt at komme tilbage til den hverdag og det liv man har herhjemme, syge børn og andre løse ender inklusive!
Har du forresten lagt mærke til at dagene er blevet lysere mens du har været væk? Dejligt at man nu kan se og mærke at vi går mod lysere tider, og når du nu har været væk en uges tid må det kunne mærkes tænker jeg!? God dag til dig, Julia 😉
Det lader til, at penicillin blandet op med Nutella kan spises – uden opkast. 🙂 En fordel. Men han er hundesyg. Det skræmmer mig, når han bare er lille, stille og passiv. Bliver bange. Han har været syg on-off i 3 uger nu. Hvor er min raske og glade dreng?
Kære Bitten, jeg forstår dig bare så godt!!! Jeg kender de ture alt, alt for godt, og de trækker bare på nogle ressourcer, man ikke har. Det er så hårdt at være midt i det, og det er som om man slet ikke kan huske, hvordan ens unger i virkeligheden er, og hvor glade de kan være. Alting bliver snævert og småt, og det hele gror til. Så ja, jeg forstår dig godt, og sender trøst og kram og god bedring til din lille.
Kærligst
J
Kære Rie,
Ja, det har jeg opdaget, og det er så skønt!!! og det er bare heller ikke helt så bidende koldt. Det lysner, gør det. kram