Kunst På En Søndag: Interview med Maggie Kempinska

StepingInside0_0

Jeg genopdagede billedkunstneren Maggie Kempinska via instagram, og er blevet helt forelsket i hendes finurlige univers. Hun arbejder både med prints, collager og malerier, og alle illustrationer i dette indlæg stammer her fra. (Hvis du synes du kan kende den fine streg, så er det fordi Maggie har illustreret Alt For Damernes sangbøger der følger med bladet i denne uge, med julesange.)  Jeg var så heldig at få lov til at stille hende et par spørgsmål. De – og svarene – kommer her:

Minni40_0

En præsentation af dig?

Jeg er 41 år og blev uddannet som dekoratør i Magasin i 1991 som den yngste dekoratør. Jeg var vist 17 år. Siden har jeg “dekoreret ” og sammensat på alle tænkelige måder. Dels som layouter, grafiker, stylist m.m.  Jeg har altid bevæget mig rundt i de kreative brancher som mode, foto , PR og ikke mindst reklamebranchen som jeg stadig har en fod inden for. Ud over kunsten arbejder jeg som freelance grafiker og designer i det små. Min kunstinteresse startede dog umiddelbart efter min elevtid i Magasin. Kunstskoler som Billedskolen, Holbæk Kunsthøjskolen og Nøddeknækkeren har jeg været forbi og har bl.a modtaget intensiv  undervisning af Tal R og Peter Land.

Hvordan vil du karakterisere dit univers?

Legende, farverigt, naivistisk, undersøgende, positivt,  som slik for øjet.

 
Hvordan arbejder du, og hvad inspireres du af? 

Jeg starter komplet uplanlagt med en krussedulle eller en papirform, som kalder på noget andet og som vokser på papiret. Nogle gange bliver det for pænt og så splitter jeg collagen i atomer og sætter den sammen på ny. Processen på værkstedet består af en indre dialog mellem den ene mig og den anden mig og det er både hårdt og trættende, for hvornår slipper man. Hvert valg og tilføjelse ændrer værkets komposition og bringer det i en anden retning som jeg ikke lige havde forudset og så er jeg på den igen. Alt er frit og muligt og det er både fedt og super irriterende. Men en herlig kontrast til ens liv, hvor alt består af planlægning, lister. og flueben. Uden min værkstedstid 2-3 gange om ugen ville jeg bliver skør.

Hvad vil du gerne formidle gennem din kunst?

Glæde. En ting jeg har svært ved at udtrykke tydeligt nok i det daglige.

Maggie Kempinska udstiller næste gang på Holte Rådhus, i Januar 2014. Indtil da kan du se (og shoppe) hendes fine sager her.

P10101820_0

SmallSara0_0

Tavi0_0

1 kommentar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *