Blomster Til Dig Med De 48 Pakker Og Historien Om, Hvorfor Nissen Flyttede Ind

IMG_4645

Fordi du fortjener dem. For hvordan gør du? 48 pakker? To børn, og to pakkekalendre, og jeg hører om mødre med tre og fire børn derude i verden, som allerede er færdige med både at købe og pakke dem ind?

Hvordan kan det lade sig gøre?

Jeg er nået til at have klikket mig igennem webshoppen Drengeunivers.dk (jeg kommenterer IKKE navnet), og som du nok har gættet har jeg købt alt under fanebladet kalendergaver der rimer på dino og er til at betale. Jeg er bagefter. Problematisk bagefter. Og endnu en hel uge med sygdom, manglende søvn, og ender der på ingen måde, bare nærmer sig hinanden hjælper ikke på det. Hvis ikke der snart sker noget, ender det med at nissen flytter ind på bagtrappen blandt ølflasker og askebægre igen. For det var derfor han flyttede ind i sin tid, nissen. Fordi jeg ikke nåede at få købt gaverne i tide, og fordi det på en eller anden måde falder ind under mine privilegier at være The Purveyor Of Gifts i vores husholdning. Men hvis langsommelighed resulterer i nisser, så er det vel heller ikke så slemt.

24 Comments
Previous Post
Next Post