Scener Fra Et Moderskab

sleep-couple-baby-mother-nickelodeon-moms-ecards-someecards

Sofus er syg. Han har mellemørebetændelse og får igen penicillin. Anden gang på 14 dage. Han har ikke ondt nu, men har haft det. Han har ikke feber mere, og kan måske komme i vuggestue i morgen. Han er det mest nuttede lille barn, sjov, sød og fin. Og vågen. Ikke engang med 40 i feber bliver han træt. Han snurrer rundt om sig selv og danser til han bliver rundtosset og klukker af fryd. “Mig se dig Moar”, siger han mens han ser mig lige ind i øjnene og aer mig. Mit hjerte brister, også selvom jeg er så træt at jeg ser dobbelt.

12 kommentarer

  1. God bedring. Her er det stress i det røde felt. Måtte bruge ½ time i dag på bare at finde ét sæt vanter og en gammel elefanthue til Karl. Og jeg var så frustreret, at jeg forbandede manden min langt væk over, at HAN ikke havde taget “search and rescue” missionen af vanter og huer i går eftermiddags. Og endnu mere forbandede jeg “über-overskuds-moren” i det store designerhus, med hende dyre bil, hendes flotte make-up og lækre tøj og 29 timer i ugen stilling langt langt væk, mens hun fortalte, at lille X heldigvis altid puttede vanter og huer i skuffen.
    Jeg missede ½ times forberedelse pga de lorte vanter – og er ved at tude. Tegn på, at der er for travlt. Så lige nu ville en gang feber måske være godt (ikke for den lille røde tornado – men for moren, som bliver tvunget til at tage en barns sygedag og sidde i sofaen og se Cars eller videoer med Spiderman i en uendelighed). Og nu missede jeg lige 5 minutters forberedelse på at skrive dette indlæg!
    God bedring til Sofus. Mellemørebetændelse trækker seriøst tænder ud. Har været der – mange gange. Med begge børn. 🙂

  2. Også her har lillesøster mellemørebetændelse og jeg har selv skrantet de seneste 7 uger og er nu på penicillin for anden gang på en måned. Jeg starter på job igen til januar og jeg frygter seriøst, hvordan vi skal få det til at hænge sammen, når ungerne bliver syge. God bedring til Sofus.

  3. God bedring med den livsglade charmetrold. Jeg håber han snart er rask igen og du får sovet dobbeltsynet væk. Jeg kan godt lide dine Scener Fra Et Moderskab. Ægte hverdagsliv og kærlighed. Kh L

  4. Rigtig god bedring med det lille pus. Og hvor er det dejligt at høre at han gerne vil lege og tosse rundt selvom ørerne giver problemer, så bliver det hele lidt nemmere at klare for både stor og lille.

  5. @Louise – tak; ja ørerne er slemme!
    @Løvinden – tusind tak L
    @Birgitte HJ – det hænger bare ikke sammen. Har ikke nogen løsning. (SUK) og god bedring!
    @Bitten – vi kan tude sammen! Kender det ALT for godt! KRAM og rødvin til dig
    @Lis & Susanne – TAK! Kram

  6. Så har vi også sygdom her – for det har vi jo synkroniseret. Sender god-bedrings-karma til jer – og drømmer mig væk til en varm bounty ø uden flyverdragter, elefanthuer og kolde næsetipper…

  7. Mellemørebetændelse er slemt! Har haft det en gang i mit liv og har respekt for det skidt. Jeg fik en gang et tips af en ret alternativ nabo og det viste sig at virke: Skær et løg i små terninger, put det i et lommetørklæde af stof og læg bylten (lav den flad, du behøver ikke hele løget) under et pandebånd eller en hue på øret. Jeg prøvede en sen nat da vi blev vækket af gråd og ondt i ørene hos den mindste. Det virker fandme! Det kan godt være at man ikke slipper for en omgang penicilin, og man skal have et barn der aksepterer at have et løg på øret (!) i nogle timer, men det kan være et forsøg værd. God bedring til alle!

  8. Åh Sine – sådan er det bare altid. God bedring!
    Jytte – tak! Jeg prøver – har hørt om det før, men glemt det igen og aldrig prøvet det.
    Anne – TAK!

  9. Ej nej, stakkels jer! Rigtig god bedring med ham!

    Må jeg spørge, om I gør jer nogle tanker ift den megen sygdom? Jeg har kun ét barn og han er syg-syg-syg hele tiden. Han har uld på, spiser sundt, sover godt osv osv. Får Zoneterapi ved verdens bedste Østerbro-zoneterapeut for at booste immunforsvaret. Og alligevel!

    Så nu overvejer vi, 1 år før han skal i børnehave, at flytte ham i dagpleje. Det her kan jo ikke vare ved.

    Har I overvejet noget lignende?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *