Vi har to kasser fyldt med dem her. De såkaldte Waaaa-er. Der findes Mor-Waah (som er de lidt rundere og tykkere arter, gerne planteædere), og der findes Far-Waaaahr. De sidste spiser Baby-Waaah-er. Sofus elsker dinoer. Han lever med dem, på dem, og tager ingen steder uden mindst én i hånden. Alt handler om dem. Han kan næsten sige Spinosaurus og Triceatop og han ved hvilken der er hvilken. Mammutter er han også svært glad for. I det mindste som dino-foder. Vi støtter ham i det, for en klog kvinde lærte mig engang at det bedste man kan gøre for sine børn, det er at støtte dem i det, de brænder for. Ligesom vi støttede Elias i togfasen og superheltefasen, og nu er helt med på bogstaver. Problemet er bare… at det nogle gange er seriøst hjernelammende kedeligt at lege med dinoer, der æder hinanden. At læse højt om dinoer fra halv-videnskabelige værker, og at se BBC-serier med computeranimerede dinoer på tysk (fordi det er den udgave, vi har, nu da DR har fjernet dem fra deres site), IGEN og IGEN og IGEN. Men vi støtter, gør vi. Og jeg ved nu mere om plante og dyreliv i kridttid og juratid, end jeg kan forestille mig nogen sinde at få brug for. Men uanset hvor meget eller hvor lidt ungernes interesser er mine, så tror jeg på at det ER rigtigt, det med at lytte til dem, og forstå hvad de brænder for. Også selvom jeg så kører frem og tilbage i metroen i fire stive timer i togfasen eller sidder og lader dinoer æde hinanden. Igen.
Ååh ja … her er der bl.a. traktorer på tapetet, og vi støtter også. Det er faktisk blevet så indgroet hos mig, at jeg hørte mig selv på en forretningsrejse højlydt juble “Se! En traktor!”
Jublen hos mænd i jakkesæt er ikke lige så stor som hos små mænd på 4 år, kan jeg godt afsløre.
Gitte K
Ha ha!!! Her står den (også) på traktorer, udrykningskøretøjer, lastbiler og entreprenørmaskiner. Troede aldrig jeg skille lære at se forskel på en gravemaskine og en traktor med frontlæsser. Eller kunne navngive seks forskellige slags traktorer udfra farven alene. Man bliver træt, men end verden bliver også lidt større. Og en dag er det lige præcis det rigtige emne, der løfter stemningen til et middagsselskab.
Haha, I har ret! Kender en lille dreng som i årevis tog en gul gravemaskine med i seng når han skulle sove.
Jamen hvad er der med drenge og de gravemaskiner? Min søn på knap 2, er helt x’et når han ser en. Mine to døtre har aldrig vist nogen form for interesse for maskiner af nogen art. Det er altså forskel på piger og drenge.
Ha ha elsker beskrivelsen af mor – dinoen! Herhjemme har det altid været traktorer, og er det stadig! Troede aldrig jeg skulle kunne alle de traktor mærker jeg nu kan, og som min kæreste siger: “Man tager sig selv i at blive helt opstemt når man ser en stor traktor! Også når barnet ikke er med!” Men når han bliver 16, så vil jeg nok ønske det stadig var traktorer der var hans store interesse 😉
http://www.blueeyedflower.blogspot.com
Her er det superhelte. Så vi snakker Spiderman, Wolverine, Captain America, Superman, Batman alt med MAN!!!! Christ. 🙂
Velkommen i dinoklubben – det er muligvis for life (med pauser af og til).
Hjemme hos os står den på forsøg med at lave dino-origami, Jurassic Park (selvom Alfred tørt konstaterede at den burde hedde noget med Kridt, da de fleste af dyrene i filmen er fra den periode) og ellers samtaler om hvilken en der er størst, stærkest, klogest, hurtigst og alt muligt andet -st.
Det er en anden verden – og jeg indrømmer blankt at jeg elsker at nørde i den.
Haha, selvom det lyder uendeligt kedeligt, så har du så meget ret. Og tak fordi du lige mindede mig om at jeg skal være bedre til at lytte når der bliver fortalt om deres store hobbyer, her er det Power Rangers univers, som Folke er dybt betaget af.
De kære børn 🙂 Jeg var optaget af historie da jeg var en lille knægt.
Du er sej Katrine! Og Signe; ja – vi er nødt til at høre efter, og lade dem tage os med ind i deres universer… Selvom det kan være storslemt i perioder. Mofling; det lyder spændende! Og Bitten – Elias var (og er ind i mellem stadig) bidt af en gal superhelt…
Henriette – der er noget med de maskiner…
Kathrine med H – sorry!