Her er Sofus.
To år gammel; han har lært at drikke juice med et sugerør og er uendeligt stolt. Også af at sige Juuuuup i stedet for Juice.
Det er kun tre et halvt år siden, jeg sidst havde en toårig i huset, men alligevel er det lykkes mig at glemme, hvordan sådan én er. Sofus er ved at få hul på det sprog, han taler dog mest i bydeform og udsteder ordrer. Og så er der det med temperamentet. Han er en lillebror; en rigtig lillebror (med Sofus eget ord: En Hillebror); der er vandt til at sætte sig igennem, slå i bordet og stampe i gulvet for at komme igennem, hvis vi mod hans forventning ikke parerer ordre med det samme. Vi har en snigende fornemmelse af at det er nu, der skal sættes ind, at det er nu, vi for alvor skal lære ham hvordan man er sammen med andre, og hvordan man ind i mellem IKKE får sin vilje. Så vi samler styrke, men det sværeste er i virkeligheden at lade være med at fnise; for han er nuttet. Hans nuttethedsfaktor er helt oppe i skyerne, og det er svært ikke at kysse ham hele tiden.
Men det vilde er, at man glemmer – så hurtigt! At alt det, der fyldte alting for ganske få år siden, pludseligt forsvinder, og så skal man prøve det hele igen. Jovist, med en form for erfaring, men stadig? Det er da mærkeligt.
Hvor lyder han sød 🙂 Vi venter en lillebror til marts, og selvom det “kun” er 3 år siden jeg var igennem graviditet, fødsel og baby sidst er det helt vildt alt det jeg er nødt til at undersøge forfra!
http://www.blueeyedflower.blogspot.com
Sådan en har vi også – bare en lillesøster. Men hun tramper også i gulvet, og kommanderer rundt med os.
Og lige om lidt har vi HELT glemt hvordan det er at have en 2 årig.
– Det glæder jeg mig til – faktisk, uden at sige det højt.
@ Henriette – tillykke med en lille forårsbaby! Og ja, det er bare vildt hvor hurtigt man glemmer. Måske er det i virkeligheden, det der sikrer artens overlevelse.
@Christina! I HEAR YOU! selvom du kun hvisker det.
Ok, så det er ok at synes, at hele verden drejer lige lovligt hurtigt rundt – på hovedet – i øjeblikket, med to på næsten to?! Vi har ingen erfaring at trække på. Kun lidt sund fornuft og et langtrukkent søvnunderskud. (Nøj, hvor vil de to mindste i huset gerne bestemme det meste hele tiden!).
Ok, så det er ok at synes, at hele verden drejer lige lovligt hurtigt rundt – på hovedet – i øjeblikket, med to på næsten to?! Vi har ingen erfaring at trække på. Kun lidt sund fornuft og et langtrukkent søvnunderskud. (Nøj, hvor vil de to mindste i huset gerne bestemme det meste hele tiden!).
Men nuserfaktoren? Oh dear, den vejer tungt, på den rigtig, rigtig fede måde. To-årige er lækre – og sjove, og endda nogle gange med vilje.
2 år er BY FAR den alder, hvor nuttetheds-faktoren er helt oppe at ringe. Begge mine unger har været fuldstændigt over nuttede, da de var 2 (og trodsige og stædige og og og). Nu er de 7 og 3½ og nye sider udvikler sig, personligheder, nye oplevelser – elsker hvert enkelt skridt på denne rejse. 🙂
Rigtig godt billede og det er nu altid dejligt med selskab af børn 🙂