En meget hektisk periode er ved at gå på hæld, og om to dage har jeg hverdagen tilbage. Jeg har rejst meget rundt den sidste lange måned, i anledning af det hemmelige projekt. Det har betydet at jeg ikke har haft meget mere end weekenderne hjemme (nogle gange mindre…), og nu er jeg simpelthen så klar på at få hverdagen tilbage igen. Jeg savner mine unger, min mand, og at lave frikadeller eller andre ting i fars. Jeg savner kaos, oprydning og kys. Jeg savner min egen kaffe, min egen seng og at være lige der, hvor dem jeg elsker er. For hold nu op, hvor er det sandt: Hjemmet er hvor hjertet bor.
Ungerne er også begyndt at savne mig kan jeg mærke, men samtidig så har det godt kunne lade sig gøre – de har det godt, er glade, og elsker (meget forståeligt) deres far højt. Alt er roligt. Det er bare mig, der vil hjem til hverdagen. Det er virkeligt den, jeg bedst kan lide.
Jeg forstår dig. God tur hjem. 🙂
Tænkte på dig i nat, da Karl den røde lå med sin lille hånd i min, han lå i sengen og sagde “av av mor, mit øre gør ondt, giv mig plaster på”, mens jeg lå på madrassen på gulvet og sagde “det kan man ikke Karl, når det gør ondt inde i øret”. Forbandede mellemørebetændelse. Lidt senere lå han også på madrassen – ovenpå mig, og det blev til så lidt og så afbrudt søvn, at min livsnerve i dag på jobbet er kaffe. Men den lille hånd……………..uh, hvor jeg elsker den. Dan Turell havde fattet det – vi “holder af hverdagen – mest af alt af hverdagen”. 🙂
Ålleren lufthavn?
Er spændt på at høre hvad det hemmelige projekt går ud på.
Jeg er lige dér sammen med dig… med hjemve og knude i maven, men lykkelig for min mand, sentimental omkring mine børn… men sgu også stolt over os alle 4 som familie! At vi får det til at ske – de gode, store, ambitiøse projekter, når alle bakker op. Tillykke med al den tid, du har turdet bruge, på et vigtigt projekt. Jeg er sikker på, at det kommer godt tilbage til jer allesammen.