Vemod, Kærlighed & Ro

foto-377

Det er Sofus der holder mig i hånden her. Eller mig, der holder hans. Det kunne lige så godt være Elias og mig, for det er taget på en weekendmorgen, og der er ro overalt og Ramasjang i TV og verden står stille. Det er et af de øjeblikke, hvor jeg faktisk er tæt på at lade tårerne løbe, for det er i dette øjeblik den store kærlighed bor. Her hvor man bare er, hvor der er stille, hvor alt er roligt, og man mærker sig selv og sine unger.

For mig er den store kærlighed meget tæt fulgt af det store vemod. Når jeg ser på mine unger, går det op for mig hvor hurtigt det går; hvor hurtigt de bevæger sig, hvor meget der sker på virkeligt kort tid. Elias er en stor dreng; han kan faktisk nærmest alt selv nu, og det han så ikke kan kan, han i bund og grund ikke fordi han ikke gider. Eller fordi jeg ind i mellem er for hurtig til at gøre det for ham. Men vemodet – vemodet handler om, at alt er godt, og at der ingen grund er til vemod. At mine unger er så store nu, at jeg ikke venter på at noget skal gå over, at faserne og springene er ok, fordi de ikke mere river os fra hinanden og banker os tilbage til pylretiden. Nu er alt faktisk godt; udfordringerne er store, men det er livet også og tiden er foran os. Og jeg har ingen baby mere – jeg har børn. Det er både til at græde og til at danse over; og som stilheden sniger sig ind, kan det være svært at vælge lige dér med dynen over os en søndag morgen.

9 kommentarer

  1. Hørt. Det er glæden, kærligheden og ønsket om at få tiden til at stå helt stille i det øjeblik. I det NU, som er så fantastisk, og som så hurtigt glider fra os.

  2. Ja, både til at græde og danse over – og kære Julia, det stopper ikke, tror jeg. Befinder mig på grænsen til næste stadie, hvor det er gået op for mig, at jeg om 5 år – 5 år! – måske ikke længere har hjemmeboende børn!

  3. Julia, det skønne er at du værdsætter det og bemærker det. Enjoy 😀

    Sensommer morgen hilsen,
    Else

    PS. Jeg har en 12 årig søn og da han blev 12 i lørdags lovede han mig at han stadig ville sidde hos mig og holde i hånd! Det varmer mit hjerte!

  4. @Bitten; ja – det forsvinder. Man må holde fast!
    @Betina – det må føles så vildt. Både frisættende og helt foruroligende. Nyt kapitel?
    @Else – det er en god dreng, du har.

  5. Uha, fotoet minder mig om din klumme bagerst i Vores Børn, som jeg lige har siddet og læst, hvor du skriver om din mors hænder – den gik lige i hjertekulen på mig, så der dælme landede en tåre midt i min leverpostejmad! For mig er det bare min Fars hænder, jeg husker på den måde – en stor, bred tømrernæve, som éns hånd kunne forsvinde i og hvor man faktisk måtte nøjes med at holde om lillefingeren, når man holdt ham i hånden.. 🙂

  6. Sikke et dejligt og rammende indlæg. Tænk, den er så stor, den kærlighed til vores børn, og den bliver bare større dag for dag – og både de dage hvor jeg river mig i håret over Karlas stædighed og hvor jeg griner ubehersket over hendes finurlige grimasser og glimt i øjet. Det er bare om at nyde det alt sammen 🙂

  7. I’m with you on this one, og deler samme følelser omkring det.
    Bliver helt varm om hjertet, når jeg ser på det billede. At holde rundt om små, bløde børnehænder <3

  8. Mine hænder er blevet en lille smule tomme. Jeg har flere børn end jeg har hænder, så de har i mange år været optaget af at holde nogen i hånden. Nu – mens jeg blinkede – har to af dem pludselig sluppet mine hænder – én er flyttet hjemmefra, og én er i slutningen af sin teenagetid og har travlt med at løsrive sig. Nu har jeg kun én tilbage at holde i hånden, inden jeg blinker igen. Jeg prøver at øve mig i at tænke på, at jeg har fået noget tilbage istedet for at have mistet noget, men det er svært.

  9. Du skriver det så fint. Vemoden ligger dér lige bag kærligheden. Lige pludselig er de så store, hvilket er helt fantastisk og vanvittigt vemodigt.
    Jeg lander igen og igen ved tanken om, om mit ønske om et tredie barn i virkeligheden lige så meget er et ønske om at holde tiden lidt tilbage!
    Kh L

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.