I går aftes var jeg så heldig at være inviteret til premiere på årets Sommerballet på Bellevue teater. Jeg har faktisk aldrig set en ballet før (i hvert fald ikke siden min veninde gik til ballet og hun dansede til årets forestilling. Det er vist nok 20 år siden), og jeg er slået i gulvet. Det var overvældende fantastisk.
Og her slutter min anmeldelse – for jeg ved seriøst ikke nok om ballet til at kunne udtale mig, så resten er ufaglige ramblen og indtryk; men det var så vildt!
Forestillingen er ikke én forestilling, men to: The Elephant Man & The Picture Of Dorian Gray. Den første baserer sig på den virkelige historie om den stærkt deformerede såkaldte “elefantmand” som levede i slutningen af 1800tallet. The Picture of Dorian Gray tager udgangspunkt i Oscar Wildes gotiske roman af samme navn og ligeledes fra slutningen af 1800tallet.
Begge forestillinger afspejler den melankoli, og følelse af ny verden, som den periode tit er blevet fremstillet med. (Og her sparer jeg dig for en lang nørdet redegørelse om urbanisering og tidlig industrialisering, men altså noget med storbyer, kul, og maskiner…) Scenografien var vidunderlig, musikken storslået og jeg blev dybt bevæget flere gange.
(Og nårh ja. Der var PÆNE mandekroppe, samt et par balder du seriøst er nødt til at se. Og så siger jeg ikke mere.)
Du bliver nødt til at se det.
Pressefoto fra elefantmanden.
Ballet kan bare være det smukkeste… dans og musik kan skabe de mest gribende fortællinger. Dejligt du har haft sådan en oplevelse, Julia. Jubii nu glæder jeg mig endnu mere til, at jeg selv skal derop i næste uge.
PS: Og jeg kan ikke lade være at smile – hvis en mand havde skrevet: “Der var PÆNE kvindekroppe, samt et par baller du seriøst er nødt til at se.” … det havde aktiveret en meget skinger gruppe af kvinder :o)
Haha, jeg ved du har ret – og jeg kan ikke finde ud af om det alligevel er lidt ok, at jeg har skrevet det. Men hvis du ser balletten, så ved du hvorfor jeg var nødt til at skrive det…