Jeg har sat mig for at jeg SKAL i gang med at sy igen. Med fuldtidsarbejde, ingen søvn og to lækre unger er det faktisk ikke så let at snige sig hen til symaskinen. Jeg regner ikke med de store projekter, men bare nogle små nogen, som godt må tage meget lang tid. Første skridt er at ae tingene i skabene, og blive lidt inspireret igen. Da jeg gik i gang med det, faldt jeg i en tidslomme. En særlig fin en. Nemlig min mors. En hel pose fuld af skarpt strøgne stoffer, udklip fra magasiner fra 1980’erne og et par påbegyndte broderier.
Det var på en gang vidunderligt og hjertegribende at sidde og ae ting, hun har haft fat i. Men heldigvis var der også noget at grine af (se allernederst).





Bagsiden af en syvejledning. Fra dengang det både var HOT at være ryger OG gammel. Ungdomskulturen ER ny.
en filtercigaret med smag !!!! … ej hvad sker der sad de og spiste den aaaddd reklamer fra dengang er meget sære i vores øjne i dag kan godt huske jeg røg lyserøde og lilla og gule cigaretter da jeg var ung i 80erne 🙂 det var sikkert ikke særligt sundt …
Og den klassiske for mange af os der var unge i 80erne. En mor med hang til lige at gemme strikke-, hækle-, sy- og ikke mindst madopskrifter. “Man kan jo få brug for det” Mistede min mor i april og smerten er ubeskrivelig, men glæden ved minder som disse er jo skøn 🙂 (og jeg ved at der stadig vil være dame-ugeblade i gemmerne hos min far som er over 20 år gamle fordi min mor liiige så en opskrift der var interessant) 🙂
Så tjek lige den her ud: http://syforsyningen.blogspot.dk/2010/12/julegaven-til-rygeren.html
Er den ikke bare indbegrebet af … noget? 🙂
Jeg synes i øvrigt, at ovenstående Look-reklame er rigtig hyggelig. Hvem husker ikke madkurven, klapbord og pinde-stole og så sidde ved siden af bilen og spise, mens man så på biler og græs? I do.
@ Helle – men superhot!
@Laila – det er sådan det er. Sorgen bliver mindre men savnet forbliver.
@Anne – åh den er fin!!!
Og kaffestellet hedder “Blå Koka”. Det havde vi alle sammen dengang… HOT!