Helles hår – og er hun for sexet til trepartsforhandlingerne?

Ikke fordi jeg på nogen måde er færdig med at vise billeder af alle de kager jeg har spist i Paris, men simpelthen fordi noget trods alt er vigtigere…

3-partsforhandlingerne er som bekendt brudt sammen, fordi vi danskere tilsyneladende ikke kan undvære en fridag.

Som selvstændig skal jeg afholde mig fra at uddybe hvor irriterende jeg finder summen af helligdage (jeg  kom nemlig engang til at sige at jeg ikke havde noget imod at arbejde 12 minutter ekstra…) i foråret.

Men hvor om alt er, så er netop de forhandlinger brudt sammen. Min kære veninde mailede mig dette uddrag af en artikel fra Politiken i lørdags, og jeg kan slet ikke holde det ud. Den ellers kloge og indsigtsfulde Katrine Ring mener nemlig at Helles frisure er skyld i at det hele er lidt svært… Helt ærligt. Hvor lavt er det ikke lige?

Er Helle for sexet?

Og hvor er søstersolidariteten. Helles hår kan simpelthen ikke være skyld i at hendes projekt ikke lykkes lige nu. Måske er dette igen et eksempel på at kvinder er kvinder værst, og at vi ikke under hinanden hverken pænt hår eller succes. Og behøver jeg understrege hvor trist det er, når kvindelige politikeres udseende hele tiden gøres til genstand for samtale?

 

22 kommentarer

  1. Det er jo helt vanvittigt… Kvinde er uden tvivl stadig kvinde værst… Sørgeligt!!!

  2. Jeg så det godt, og er stadig paf over at Katrine Ring (og så lige hende?!) ikke selv kan se hvor uheldigt det er, og hvad det er for et bål hun er med til at lægge brænde på med sådan en udtalelse. Det er så ærgerligt.

  3. Selvfølgelig er hun ikke for sexet. Hun udstråler klogskab og lækkerhed på én gang og siden hvornår har den kombi været en skygge for noget som helst…

  4. Så Katrine Ring synes det er et problem, når kvindelige politikere’s udseende virker distraherende? What to do?

    Hey, jeg har det! Kunne det ikke være en rigtig god idé, at udvikle en en slags beklædning til alle kvindelige politikere (og måske også kvinderne ude på arbejdspladserne, nu vi er i gang), som gør, at deres udseende ikke distaherer helt så meget? Noget der dækker deres lækre hår og bløde kurver. Vi kunne f.eks kalde det en burka…!

  5. Uf ja, hvor er sådan nogle udtalelser dog irriterende, for ikke at sige bagstræberisk!
    Den største betydning jeg kan læse ud af Helles hår er, at det udslåede, bølgede hår sjovt nok minder om Johannes frisyre. Og det skulle jo kun være noget, der kunne styrke Helle som situationen ellers ser ud nu.

  6. Det er super trist for os kvinder med sådanne udtalelser. Sikken en dumhed, især når det er helt andre ting der er skyld i Helles manglende success 🙁

  7. Jeg bliver simpelthen nødt til at citere Hillary Clinton, som også får hug for sin dårlige (?) stil og er fløjtende ligeglad: ‘Hvis de har travlt med at snakke om mit udseende, er det fordi de ikke lytter til hvad jeg siger!’

    Den slags mobning af andre (kvinders) udseende siger mest om afsenderen.

    Må jeg minde om, at der findes en særlig plads i helvede til kvinder, der ikke bakker hinanden op.

    Hold da op, jeg citerer friskt og frejdigt diverse amerikanske damer i dag 🙂

    Gitte K

  8. Hvor er det dog en ærgerlig ting at lukke ud, bare fordi Helle er kvinde med pænt hår. Jeg gad godt se en mandlig journalist/politisk kommentator/kulturskribent skrive noget om, at mandlige politikere burde tabe sig, for ellers virker de for useriøse og slappe i en politisk debat/forhandling! Men det sker næppe …

  9. Jeg synes Helle ser møg godt ud – øv at nogen skal føle sig truet af en lækker kvinde i en magtfuld stilling 🙁

  10. Jeg læste det godt….og selvom det er lidt svært at stikke dine kager indlæg….SÅ må man jo sige at den her ikke er til at overse! Som frisør har jeg da også en mening om hår og ja også Helles til tider…..men jøsses altså Katrine Ring, der jo ellers gør det meget godt i andre sammenhæng! Jeg synes faktisk der er meget fokus på hvad man kan og må og page og ikke længere når man har rundet de 40….!!! Man skulle jo nødig…..! Fokus på de ting der skal fokus på, det er nok ikke håret der gør det……Det er sgu en ommer!! Ret ind!

  11. Helle udstråler kompetence, selvtillid og venlighed. Hun ligner og lyder efter min bedste overbevisning som en statsmand/kvinde. Problemet er ikke udstråling, men indhold for selv om Helle udstråler alt det rigtige så har hun jo detsværre ikke haft held med sit politiske håndværk. Lad os nu for alt i verden ikke gøre det til en kønsting for så er vi da bombet 50 år tilbage.

  12. Ja, jeg var også ved at tabe rundstykket, da jeg læste det i weekenden.

  13. Mange tak for reaktionerne, som faktisk illustrerer glimrende den pointe, jeg har i teksten – nemlig at der ikke må være støj i hendes politiske budskab som fx hendes hår. Tænk bare på hvor meget bøvl den tidligere udenrigsminister Lene Espersen måtte gennemgå for en kavalergang. Kvinder skal ikke bedømmes på deres udseende. Ikke desto mindre bliver de det. Og så længe der findes folk med en tankegang som Berlusconi, så vil en kvindelig statsminister først blive opfattet som kvinde og dernæst som statsminister og det underminerer hendes autoritet. Idioter er der alle vegne. Men der er ingen grund til at gøre det let for dem. Derfor mit indlæg.
    I øvrigt godt at Hilary Clintons citat bliver nævnt. Hun har fuldstændig ret. Der er bare det ved det, at folk altså snakker om udseende de første 10 sekunder af et indslag på 30 sek på tv. Folk ser først og lytter eventuelt bagefter.
    Med groovy hilsen, Katrine

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.