Som arbejdende mor til to børn, hvoraf den mindste ikke en gang er nået til grøden endnu, er det så som så med de vilde rejseoplevelser, ture til storbyer og ja… Jeg vil til Paris. Når man sidder omgivet af rod og midt i familiens hverdag, kan Paris virke længere væk, end man helt kan forstå. Så hurra for internettet, og hurra for den vidunderlige (!!!) Blog hipparis.com. Klik dig ind, du bliver afhængig!
Her kan du blandt andet lære om de ti gyldne regler for at være parisisk (og arrogance tilsat pandehår kan vel for fanden produceres de fleste steder, burde man mene…), og du kan få førstehåndsvidners udsagn om at parisiske mænd er sexede, forførende og cool. (Har du snart købt den billet så? Hvis du ikke ammer, er der næsten ingen undskyldninger for ikke lige at stikke af.) Illustrationen her er lånt på sitet.
//Illustration is borrowed from the blog hipparis.com – let me know if you want it removed. Julia@julialahme.com)