Bagefter

Selvom jeg har måtte trække stikket lidt, og selvom vi snart allerede er en uge over tid, er mine forsøg på at blive årets julekone igen mislykkedes. Det her er nemlig præcis så langt jeg er kommet med den advendtskrans, der skulle have været tændt i søndags.

(Og den manglende billedbelysning skyldes at jeg tog billedet i nat, da Sofus ikke ville sove. Jeg begik nemlig hybris i går. Jeg kom til at sige at det sgu da gik meget godt med den del. Og det gør det altså ikke.)

7 kommentarer

  1. Søde Julia – Min adventdekoration består af 4 bloklys fra Fakta og en Georg Jensen Four lysestage.

    Og julekalenderdekorationen er en Stelton Twenty-four lysestage. Begge kan genbruges år efter år – og kan pyntes lidt, hvis man synes.

    Jeg har for længst (og jeg er 36 år med Kobberbryllupsmand og 2 børn på hhv. 7 og 12 år) lagt Julekone-ambitionerne på hylden.
    Vi holder nogle mægtig hyggelige december og juleaftner hos os, men uden stress’en. Den forsvandt, da jeg lagde juleperfektionismen på hylden 🙂

  2. Her har jeg også anskaffet en adventsstage, hvor jeg kan stikke 4 nye lys i hvert år, jeg har sat nogle sløjfer på, som så har siddet der lige siden (læs flere år) – den har en skål i midten, som meget belejligt kan rumme klementiner, nødder, slik (Haribo f.eks) eller små juleæbler – hvad man nu alligevel altid skal finde en anden skål til – og kalenderlyset står på 3 vokspuder (børnevæltesikring) midt i den flade jule frugtskål, med flere klementiner rundt om 😀
    Så nej ikke alle kan have overskud, til store fantastiske og vildt kreative juledekorationer, og slet ikke med 2 små børn i huset, der ikke altid lige vil sove som man håber (kender kun den situation alt for godt lige nu med 2 unger på henholdsvis 3 og 1½ år, suk!)

  3. Jeg er lige så langt. Så nu har jeg bestilt et kalenderlys i stedet, der kommer i morgen. Så vi er flere i ikke-årets-julekone-klubben. Tror, det er en ok klub! Til gengæld er jeg helt med på at afskaffe den der børn-der-ikke-sover-helt-fino-klub, for den er godt nok fuld af trætte, småvrisne, kaffelugtende madammer, hvis alle medlemmer er som mig …

  4. købte sådan en 4 lys i stager adventsting SIDSTE år, og vi har så besluttet os for, at vi godt kan genbruge de sidste lysstumper i år – en slags genbrugs-advents-tallerken med lys på.

    Dekorationen med kalenderlyset blev produceret i denne uge, mens manden og jeg var til Rammstein koncert i Bremen – af FARMOR, og den er FLOT.

    Jeg har droppet juleambitionerne i år. Har for meget arbejde og vil hellere se Nissebanden på Grønland med den store end at stæse rundt for at producere adventskranse med videre.
    GLÆDELIG JUL JULIA – og når stemmen sætter ud og man bliver syg, så fortæller kroppen én, at man skal slappe AFFFFF.

    Knus
    fra konen, som selv er en kegle til at administrere “pas på dig selv” rådene 🙂

  5. Tja vi har endnu ikke anskaffet os lysene så du er da foran os 🙂 kalenderlyset blev produceret i morges!

    Kh Stine

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *