Godmorgen og rigtig glædelig hverdag. Den er jeg edderbankeme lykkelig for, er kommet tilbage. De sidste 14 dage med operation, angst, smerter, tjek, savn efter Elias, Johan og hverdagen kunne jeg godt have undværet. Jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil kede jer med, hvordan det går dag for dag, men i stedet bare være totalt taknemmelig for at jeg nu kan sidde op, gå, stå og stadig har babyen, hvor den skal være: Nemlig i maven. Så jeg gør det, der skulle være så pokkers usundt: Nemlig at tie det ihjel, det der er sket de sidste to uger.
Undervejs er det desuden gået op for mig, at der kun er sådan ca seks uger til vi bliver én til derhjemme. Det var min kære veninde, der mindede mig om det. Jeg havde bildt mig ind at der var flere måneder til, men nej, bebsen kommer lige om lidt, og jeg glæder mig.
Kære Julia
Det gør mig umådeligt ondt, at du på den måde har måtte lide og kæmpe! Det er dog en fantastisk nyhed at den lille er i maven endnu!
Jeg sender dig en masse tanker – pas på dig selv og din lille familie.
Smil fra Mia
Det hedder ikke at tie det ihjel– det hedder at komme videre – og med positiv sind. Godt gået! Blive ved med det!
Jo jo, men nogle gange kan man også snaaaaaaaake aaaaaaalt for meget om de øv ting. Jeg er også lidt mere til det med at børste skidtet af skulderne, rejse mig op og kommer videre. Så godt for dig 🙂
Og hvor bliver det bare så vilderen fedt med den lille ny.
Puha Julia det lyder virkelig som en hård omgang! Men at tie for at glemme, er ikke en særlig god strategi! Men det er jeg sikker på, at du ved, for du er en klog kone!
Jeg håber alt det bedste for jer alle fire!
Kære Julia, hvor godt at høre, at I er kommet tilbage til hverdagen og at baby har det godt.
Håber moderen også får taget lidt hånd om sig selv, inden baby melder sin ankomst. Kan godt forstå du tier her på bloggen, men forhåbentligt får du snakket det hele igennem andetsteds, det lyder som en drøj omgang.
KH Charlotte