Tilbage fra Riget…

Nå, men så er jeg tilbage. Ikke rigtigt tilbage, men jeg har lige stukket snuden frem.

Mandag eftermiddag i sidste uge blev jeg akut indlagt pga voldsomme smerter, jeg havde gjort mit bedste for at ignorere. Smerter i maven, som jeg vidste stammede fra en cyste på den ene æggestok. Jeg har kendt til den siden 3. graviditetsmåned og har faktisk haft ondt fra begyndelsen, hvis jeg nu skal være helt ærlig.

Mandag aften blev jeg indlagt, tirsdag blev jeg opereret. Jeg skal spare jer for detaljerne, men jeg var skidebange for at der skulle ske noget med baby; som jo også er grunden til at jeg ikke har presset på for at blive opereret.

I dagene efter operationen viste det sig så at jeg for det første er resistent overfor smertestillende ting og sager såsom morfin, ketogan etc, og kun får bivirkningerne ud af det:  Ondt i huden, kvalme, slørethed. Jeg har desuden fået et voldsomt hold i ryggen, i nakken og (føles det som) i hovedet med hjem, og regner med at kunne sidde ordentligt op om et par dage. Men i det mindste er jeg hjemme nu. Og jeg kan slet ikke beskrive, hvor vidunderligt det er.

36 kommentarer

  1. Sikke en “oplevelse” godt at du/I er vel hjemme igen, håber at du snart er helt frisk, pas godt på dig selv ♥♥♥

  2. Puha, det lyder voldsomt!

    Håber at du og baby er ok?

    Kram herfra

    Kærligst
    Kathrine

  3. Kære Julia, sidste sommer prøvede jeg selv at være syg, immobil, højgravid og samtidig have en lille størrelse derhjemme der også skulle passes på, og jeg ved at det er hverken nemt eller sjovt… Jeg håber alting snart ser meget lysere ud, rigtig god bedring 🙂

  4. Rigtig, rigtig god bedring……sikke da træls! Du har lige været med en tur i Italien og München via Sandheder fra en løgner…….TOPUNDERHOLDNING!! Og faktisk også meget tankevækkende…..:o)

  5. mange tanker til dig og baby – jeg håber at den sidste tid kommer til at forløbe uden flere komplikationer, så du kan nyde lidt tid endnu som et-barns mor…

  6. Puha da julia, det lyder godt nok ikke rart! Godt at det kunne ordnes! Håber at du hurtigt kommer ovenpå igen!

  7. Sikken omgang! Håber du snart blir heeeelt okay igen – og at baby spræller glad i maven:-) God bedring, smukke menneske – og nyd sommeren og lad dig forkæle!

  8. Det lyder da helt forfærdeligt, sikke en masse du skal igennem. Håber det bedste og ønsker dig god bedring!

  9. Årh, Julia … hvor er jeg ked af at høre, at du har været sådan en omgang igennem, men jeg håber så inderligt, at indgrebet virkede, og at du nu kan nyde resten af ventetiden!
    God bedring!
    Knus & tanker fra Gitte K

  10. Åh. Æv. Suk. Krammer. Håber at det går fremad – og ikke skal påvirke din fødsel og tiden op til. Og du er den eneste som jeg kender som bruger sin ferie på Riget…
    Go’ bedring. Masser af omsorg og kærlighed i din retning!

  11. Sødeste Julia – NU PASSER DU ALTSÅ PÅ DIG/JER !!!!!!!
    De varmeste tanker og stort knus herfra
    Gitte C

  12. Øv! Rigtig god bedring! Håber du hurtigt må komme dig. Jeg var igennem noget lignende, da jeg ventede nummer 1. I 21. uge fik jeg fjernet en cyste på hver æggestok. Jeg var også meget bange for, at der skulle ske baby noget – men han var helt fin og perfekt og havde ikke lidt nogen overlast 🙂 Alle gode ønsker til dig og din baby!

  13. Føj da hvor en grim oplevelse. God bedring til dig – jeg håber, at du snart er frisk igen.

    Alt det bedste!
    KH
    Monica

  14. Åh, jeg fik helt ondt i maven af billedet, som jeg straks genkendte som en stue på Riget.

    Rigtig god bedring! Glad for at høre, at baby har det godt.

  15. Puha sikke en omgang – føler med dig og sender dig en masse varme tanker. Godt at læse at den lille har det godt.
    Kram Anja

  16. Føler med dig… godt babyen er ok og du er i bedring… Rigtig god bedring herfra…Pas nu på dig selv ikke <3 har "savnet" din blog… og undret mig hvor du var blevet af..

  17. Sidder og mangler at du skriver at BABY ER OKAY, og selvom jeg slet ikke har læste de seneste nye indlæg – så sidder jeg alligevel her og mangler de ord fra dig.. – er så ked af dine kvaler – håber du har det så meget bedre og ønsker dig god bedring og alt det bedste kh karin

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *