Udve

Jeg er blevet ramt hårdt af udve. Jeg vil til Indien. Snart.

Om et par måneder er det allerede et år siden jeg var der sidst, og selvom det store bryllup Johan og jeg var inviteret til der, stadig står så stærkt i hukommelsen, så er jeg blevet ramt af udve.

Bare tre dage i New Delhi og så hjem igen.

Det ville edderbankeme være skønt.

Et helt almindeligt applikationsprojekt i Indien. Det fyldte et helt loft. Se hvor fint det er!
En helt almindelig paladsrest (sorry - ruin) i New Delhi. Der kunne man da godt hænge ud i nogle timer?
En helt almindelig eftermiddag iklædt en andens diamanter. Dem er der nemlig også nok af. Man forstår SLET ikke hvor tungt den slags glitter er. Der hørte også en slags hat / hjelm / krone til, som jeg desværre ikke nåede at få et billede taget af, mens jeg havde den på. Men måske kunne man bytte refleksbrikkerne ud med en håndfuld glitterstads? Og undskyld det svedige look. Det var ferie. I troperne.

14 kommentarer

  1. You and me both!

    Jeg har dog aldrig været der men jeg er overbevist om at kunne tage de fedeste billeder i Indien.

  2. Pingback: Udve
  3. Det er det værste (eller måske nærmere det bedste!) ved at rejse og elske det. Man får længsel efter at komme afsted igen. Og igen. Og igen…!

  4. Ååhh ja et par dage ville gøre underværker. Jeg vil nu foretrække en tur til Bangalore eller måske Goa og spise fisk på Taj Hotellet….

    De forstår at klæde sig de indiske kvinder.
    – og så har jeg oplevet at en bestemt dag var udråbt til at bringe held at købe guld lige præcis denne dag. Smart!
    Indien er et fantastisk land på mange måder.

  5. Uha – har også udlængsel i disse dage – det må være akyt mangel på lys, sol, bare tæer og kolde drinks.
    Afsted! – Mette : )

  6. Sommer… Sol… Udve eller bare længsel efter mere lys og varme – I dunno! Eller udve – bare for at få ro – det er vist der, jeg er! Da manden spurgte hvad jeg ønskede mig mest til min fødselsdag – et døgns fri fra familien (3 piger på 4 mdr., 2 og 4 år, mand, hund og alt for stort hus når der skal gøres rent).. Er det langt ude? Anyways – om blot 16 dage har jeg 24 timer i København – helt for mig selv! Kan du sige shopping, badekar og ro? Og garanteret en masse smøger – og hjemve! For det er jo det, der er så fantastisk – vi længes ud, men næsten inden vi er kommet væk, længes vi hjem:-)

  7. Min mand foreslog i går, at vi skulle rejse til USA og besøge englenes by – vi taler meget om engle i vorees lille hjem. Så min udve går uden tvivl hertil og det må gerne være indenfor de næste to år – så er der lidt til at spare op i!!

  8. med udve i bagagen, så er det godt, når manden giver den mest uselviske gave EVER. I februar drager jeg 4 dage til London (betalt af manden) – ikke med ham, men med en veninde, og han sørger for huset og ungerne imens. Se DET er kærlighed. Glæder mig allerede. Afternoon tea, shopping, søvn uden forstyrrelser. Heaven.

  9. Vil også med, men kommer til at slæbe dig fra glitrende diamanter med i en enkel ashram i mindst 2 dage – måske iført kæmpe ørebøffer for at lukke indiens mængder af “menneskestøj” ude. OK diamanter og ørebøffer kan vel også være et accessori-mix! kh karin

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *