Hverdagsregning

Elias er tilbage i hopla. Det er fantastisk; han er glad på vej til børnehave og lige så glad når vi henter ham. Klokken ca 1715 rammer ulvetimen, og det er her vi skal være den slags forældre man læser om:

Dem, der sætter grænser

Den slags, der forstår at finde en balance, og som giver ordentlige svar på alle spørgsmål

Den nærværende slags

Dem der favner, dem der kysser, krammer og giver en lille (hov, stor!) 3 årig alt det han har brug for

Men samtidig skal aftensmaden stå på bordet, være sund og indbydende. Og hvis der er for megen uro inden spiser knægten IKKE andet end makrelmadder. Hvad giver dette regnestykke?

Forberedelse, tror jeg.

16 kommentarer

  1. Pingback: Hverdagsregning
  2. Uha, ja sådan er det vist hos alle med mindre børn… Jeg læste engang om en helt almindelig ikke-overskudsmor, der satte en tallerken med vistnok gulerods- og agurkehapsere på gulvet ved siden af ungerne, tændte for fjernsynet og på den måde fik tid og ro til at lave aftensmaden. Ungerne spiste ikke så meget aftensmad, men de fik alligevel noget sundt og noget ro…

    Jeg håber du finder lidt overskud.
    Klem

  3. Pyh hvor jeg genkender den situation. Min 2-årige rammer også ulvetimen lige før der skal være aftensmad på bordet. Og går der ged i planlægningen, er han sur, tvær og hysterisk i en grad, hvor vi kan glemme alt om at få ham til at spise kartofler og hvad der ellers er på menuen. Til gengæld ryger der en times tid efter nemt rugbrødsmadder ned. Ak ja … Der er mange ting i moderskabet, der er noget anderledes, end jeg/man gik og forestillede sig, da barnet var undervejs.

    Her i huset er madplaner en del af løsningen til at have mad på bordet til tiden. Så ved vi i det mindste, hvad vi skal lave.

  4. Vi Forældre denne måned. Læs min artikel. Og grin 😉 Af mig naturligvis. OSm prøver at forberede med to stk. aber. Aaaaaarg!

  5. Hos mig ville regnestykket ofte give makrel-madder. Det er der ikke nogen, der har taget skade af 😉

  6. Altså mit bedste bud på ulvetimen med vores 5 årige dramaqueen datter (absolut positivt ment, dog bliver ikke overrasket hvis hun bliver skuespiller engang…) – kærlighed og masser af den også selvom jeg ikke har overskud. Har fundet ud af at jeg også får energi igen når jeg overgiver mig og giver nærhed og kærlighed, og så har vi kørt 1½ år med makrel-stinke-madder og pølsemadder til aftensmad og stadig – hun har overlevet – er sund og dejlig så don’t worry – be happy… PS. okay forberedelse har vist altid kun forsødet ulvetimer – så på med den også…

  7. Min SP sagde engang “Rugbrød er sundt. Bedre end kiks og andet. Og der er ingen børn, der dør af ikke at få varm aftensmad” – så hvis rugbrød med makrel er løsningen er det vel sådan det er – i en periode. Ellers kan du måske gemme en rest fra dagen før og varme den til Elias – så kan han spise den, mens du eller Johan laver aftensmad til den pågældende dag?

  8. Ud med efterløn, ind med lovpligtig seniorkogekone som har maden klar til kl.17. Løser ret mange problemer for børnfamilierne og måske også lidt for LO!!! Specielt hvis man også indfører senior-havemand/altmuligmand, hvor mman bare husker at han ikke må slæbe sten:)

  9. Orrkkk, det giver ikke andet end et almindeligt aftenliv med det kaos, der er, når det er børn. Mavepine, stress og dårlig samvittighed giver også mig lyst til engang imellem bare at æde en pose vingummibamser eller en halv makrelmad. Mine unger spiser og hygger mest, når jeg er ligeglad med, hvad de får at spise og hvornår. Attitude og grundholdning.
    Attitude kan man lære – grundholdning rend mig et stykke. Det bliver aldrig sådan for mig. Kan ikke smide alle de der forventninger fra mig men begynder at acceptere dem… Lige indtil i aften.

  10. Uh, kommentar nr. 10: supergodt tænkt! Men måske vi nærmer os et helt kollektiv efter kommunistiske foreskrifter;-)

    Har hørt fra diætist at vores krop er indstillet på et tilskud af kulhydrater hver 2,5 time! Og så er en kvart (!) rugbrødsskive og en (!) æblebåd efter hendes teori nok til at styre udenom ulvetime-gråd. Hvis det holdes på så små mængder skulle appetitten til det egentlige hovedmåltid også være intakt…

    …men altså, mine drenge på 5 og 8 spiser glad og gerne dagens madpakkerester plus tre af naboens pandekager ved 16tiden, så det er ikke afprøvet i praksis:-)

    Undrer mig OFTE over hvor meget viden vi mennesker (læs: jeg) kan have uden at være i stand til at bruge den!!!

  11. Hos os er det faderen, der stiller de største forventninger op….jeg synes ærlig talt, at det er helt ok at fodre den lille af med bananer og vindruer (i dag), og så kødsovs med lidt rugbrød til (da den fulde ret ikke var færdig, da det passede med hans spise-lyst). Jeg tænker ikke særligt over kosten. Så når min kæreste eksempelvis spørger, om det virkelig er godt med 3 bananer på en dag, så siger jeg kækt ja! I dag spiser han måske 3 bananer, i morgen er det måske kun makrel han vil have. Spiser små børn ikke bare meget ensformigt og som de vil? Min store ville eksempelvis KUN have bryst stort set, til han var 11 mdr. Og han spiser meget og varieret i dag, 10 år senere. Selvom min daværende sundshedsplejerske malede fanden på væggen…

    Kh en, der selv spiste helt utroligt mange makrelmadder som barn. Jeg mener, i rå mængder. Og jeg er da kun en lille smule overvægtig i dag (griner, det har vidst andre årsager)…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *